Hoxer ude resten af sæsonen

Mads Hoxer har spillet sin sidste kamp i denne sæson. Efter tiltagende smerter i højre knæ viste en scanning i forrige uge en skade på menisken, som kræver en operation.

Det betød også, at højrebacken i sidste uge måtte melde afbud til landsholdet.

“Vi er selvfølgelig meget kede af det på holdets og Hoxers vegne, da vi alle hellere vil se ham på banen. En operation af menisken er desværre uundgåelig, men han er stadig ung, og jeg er sikker på, han kommer stærkere tilbage til den kommende sæson”, udtaler direktør, Jan Larsen.

Også hovedpersonen selv er ærgerlig over situationen.

“Jeg er rigtig træt af ikke at kunne hjælpe mine holdkammerater i de afgørende kampe i slutspillet og medaljekampene. Men nu ser jeg også frem til operationen, så jeg kan komme i gang med genoptræningen, så jeg er klar, når den nye sæson starter”, siger Mads Hoxer.

Operationen venter senere i denne uge, og derefter følger en længere genoptræning.

IMG_5006

Højdepunkter fra sejren i Zagreb

Se de bedste sekvenser fra gårsdagens sejr over HC Zagreb i EHF Champions League.
IMG_5203

Stærkt forsvar grundlagde nøglesejr i Zagreb

Via en stor defensiv indsats, samt 10 redninger fra Niklas Landin, sejrede Aalborg Håndbold torsdag aften med sikre 23-33 på udebane over HC Zagreb.
Betoro www 2

Herreligaen skifter navn til Betoro Herreligaen

Herreligaen skifter navn med øjeblikkelig virkning og vil fra dags dato hedde Betoro Herreligaen.

Håndbold i verdensklasse