HTH Herreligaen fortsætter

Lørdag eftermiddag skal vi igen i aktion, når Ribe-Esbjerg kommer på besøg i Jutlander Bank Arena. Kampen vil blive spillet uden tilskuere, men det er til gengæld muligt at følge opgøret live på vores Facebook-side.

Efter vores kamp i midt ugen mod Kiel blev udsat er der gået en uge siden vores seneste opgør, hvor vi sidste lørdag slog Lemvig-Thyborøn 24-20 i Jutlander Bank Arena.

Denne lørdag jagter vi så nye point til topstriden i HTH Herreligaen, hvor vi topper tabellen med 25 point efter 15 kampe – hvilket er et point mere end GOG på andenpladsen, der dog har spillet to kampe færre.

Ribe-Esbjerg har haft en blandet sæson med mange tætte kampe, og de indtager i øjeblikket 12. pladsen med 9 point. De har dog fået bedre gang i pointscoren på det seneste, hvor det er blevet til tre sejre i deres seneste fem ligakampe.

Hos gæsterne har særligt back-duoen med Runar Karason og den tidligere Aalborg-spiller Nicolai Nygaard skilt sig ud. Begge er at finde i top 10 på både topscorer- samt assist-listen.

I målet hos Ribe-Esbjerg mandskabet har Søren Rasmussen, der ligeledes har spillet her i klubben, udmærket sig ved at have den tredje bedste redningsprocent i HTH Herreligaen – en liste der i øvrigt toppes af vores egen Simon Gade.

Kampen fløjtes i gang kl. 14.00, og du kan følge med live på vores Facebook-side fra kl. 13.45.

Vil du tilføje lidt ekstra spænding til opgøret? I samarbejde med Beierholm kan du tippe kampens resultat og få muligheden for at vinde en fed præmie – gæt med her.
 

Nyhed

In the name of hunger

Lørdag den 2. maj går Aalborg Håndbold på banen uden sponsorlogoer på spillertrøjerne. Uden egne navne. Kun med navnene på mennesker, verden sjældent husker eller hører om.

Læs mere

Håndbold i verdensklasse