I dag starter landsholdsugen

Seks spillere er med deres respektive landshold. Her får du et overblik over kommende landsholdskampe.

Fire danske og to norske spillere møder i dag ind med landsholdet. Begge nationer deltager senere på ugen ved venskabsturneringen Golden League i norske Bergen. Desuden træner Jack Thurin i denne uge med det svenske ligalandshold.

Også Aleks Vlah var udtaget til det slovenske landshold, som senere på ugen spiller to testkampe mod Serbien.
Men grundet et vrid i anklen, han pådrog sig i kampen mod PSG, har han meldt afbud for i stedet at restituere og være klar, når Herreligaen og Machineseeker EHF Champions League fortsætter på hjemmebane lørdag 11. november mod Bjerringbro-Silkeborg.

Danmark
Med Danmark er Niklas Landin, Mikkel Hansen, Henrik Møllgaard og Simon Hald, som i eftermiddag samles i København. 
Kampprogrammet er således:
2. november klokken 19.15: Norge – Danmark 
4. november klokken 14.15: Danmark – Spanien
5. november klokken 14.15: Danmark – Holland
Kampen mod Norge sendes live på TV2 Sport, mens de resterende to sendes direkte på TV2.

Norge
Norge har aalborgensisk deltagelse i form af Kristian Bjørnsen og Sebastian Barthold.
De norske fløje kan se frem til følgende kampe:
2. november kl. 19.15: Norge – Danmark
4. november kl. 16.45: Norge – Holland
5. november kl. 16.45: Norge – Spanien
Alle tre kampe sendes direkte på TV2 Sport.

Landshold

Arnoldsen med landsholdet

Mandag formiddag har den danske landstræner udtaget første trup efter OL-guldet. Thomas Arnoldsen er med, når det danske landshold samles mandag 4. november for at spille to kampe ved EHF...

Læs mere
Nyhed

Målmaskinen Buster

Med seks mål i lørdagens liga-kamp napper Buster Juul klubbens scoringsrekord med 1.402 mål – legenden Håvard Tvedten er vippet af pinden 31-årige Buster Juul er den nye indehaver af...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse