Information omhandlende billetsalg

Tirsdag kl. 12.00 skal man sidde klar ved tasterne, hvis man ønsker at være blandt de første, der får fingrene i vores løssalgsbilletter til CL-braget mod Pick Szeged samt vores kommende ligakampe.

Billetsalget foregår på shop.aalborghaandbold.dk, hvor der i øjeblikket kan købes billetter til vores to kommende kampe mod Skanderborg Håndbold 18. september samt sæsonens første hjemmekamp i VELUX EHF Champions League mod Zagreb 22. september.

Fra tirsdag kl. 12.00 bliver det dog også muligt at købe billetter til ligakampene mod Lemvig-Thyborøn 4. oktober, Fredericia 16. oktober, Ribe-Esbjerg 6. november, Bjerringbro-Silkeborg 20. november og GOG Håndbold 7. december – samtidigt bliver der også åbnet for salg af billetter til VELUX EHF Champions League braget mod Pick Szeged, der i øvrigt er udvalgt af EHF til rundens CL-kamp.

Billetsalget til ligakampen mod Århus Håndbold 13. december samt kvartfinalekampen i Santander Cup mod GOG 17. december åbner på et senere tidspunkt. Nærmere information følger.

Ønsker man at købe billetter til vores tre CL-kampe mod SG Flensburg-Handewitt 20. oktober, FC Barcelona 10. november og/eller Paris Saint-Germain 24. november, skal man væbne sig med lidt mere tålmodighed.

Billetsalget til disse tre kampe åbner nemlig torsdag 19. september kl. 12.00 – ligeledes på shop.aalborghaandbold.dk.

Du har dog mulighed for allerede nu at springe foran i køen og sikre dig din egen plads til samtlige af vores kampe den kommende sæson – herunder også alle bragene i VELUX EHF Champions League OG kvartfinalekampen mod GOG i pokalturneringen.

Det gøres med et sæsonkort til Aalborg Håndbold, hvor der følger mange fordele med ovenikøbet – læs mere og køb dit sæsonkort her.

Billetpriserne til den kommende sæson bliver som følgende:

VELUX EHF Champions League kampe mod SG Flensburg-Handewitt, Paris Saint-Germain og Barcelona
Langside – Midt: 275 kr.
Langside: 250 kr. 
Hjørne: 240 kr.
Bag Mål Voksen: 175 kr. 
Bag Mål Barn/Studerende/Pensionist: 125 kr. 

VELUX EHF Champions League kampene mod HC PPD Zagreb, MOL-Pick Szeged, RK Celje og Elverum Handball
Langside – Midt: 150 kr.
Langside: 130 kr.
Hjørne: 120 kr.
Bag Mål Voksen: 100 kr.
Bag Mål Barn/Studerende/Pensionist: 70 kr.

Ligakampe i grundspillet
Langside – Midt: 130 kr.
Langside: 120 kr.
Hjørne: 110 kr.
Bag Mål Voksen: 90 kr.
Bag Mål Barn/Studerende/Pensionist: 60 kr.

Landshold

Tre mand klar til VM-finalen

Tre Aalborg Håndbold-spillere kan søndag deltage i VM-finalen med Danmark. Fredagens semifinale gav, som de fleste sikkert ved, endnu en sikker dansk sejr ved VM-slutrunden.Efter en jævnbyrdig første halvleg var...

Læs mere
Landshold

Status før VM-kvartfinalerne

Fem Aalborg Håndbold-spillere er elimineret fra slutrunden, mens de tre danske landsholdsspillere er klar til kvartfinalerne. Således blev mellemrunden endestation for både Norge, Sverige og Slovenien med henholdsvis Kristian Bjørnsen...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse