Ingen tilskuere til EHF Final4

EHF har i dag offentliggjort, at der desværre ikke vil være adgang for fans, når EHF Final4 løber af stablen i Køln i weekenden 12./13. juni.

– Det var rigtig trist læsning, da vi fik nyheden overbragt. Vi var selvfølgelig klar over risikoen, men vi havde virkelig håbet på, at vi kunne dele denne historiske weekend i Køln med vores fantastiske fans – desværre var det altså ikke en mulighed med den nuværende situation. I stedet glæder vi os over, at vi i den hjemlige turnering heldigvis har vores fans med på lægterne i Jutlander Bank Arena til de afgørende kampe, siger direktør Jan Larsen.

Vi sikrede vores kvalifikation til EHF Final4 onsdag aften – samme aften kvalificerede Paris Saint-Germain sig også. Torsdag aften blev de to sidste Final4-deltagere så fundet i form af HBC Nantes og FC Barcelona.

Vores semifinalemodstander findes på tirsdag 25. maj kl. 11.00, hvor der er lodtrækning til de to semifinaler – følg med på TV3 Sport.

 

Landshold

Tre mand klar til VM-finalen

Tre Aalborg Håndbold-spillere kan søndag deltage i VM-finalen med Danmark. Fredagens semifinale gav, som de fleste sikkert ved, endnu en sikker dansk sejr ved VM-slutrunden.Efter en jævnbyrdig første halvleg var...

Læs mere
Landshold

Status før VM-kvartfinalerne

Fem Aalborg Håndbold-spillere er elimineret fra slutrunden, mens de tre danske landsholdsspillere er klar til kvartfinalerne. Således blev mellemrunden endestation for både Norge, Sverige og Slovenien med henholdsvis Kristian Bjørnsen...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse