Islandsk landsholdsmålmand til Aalborg Håndbold

Det bliver den 26-årige islandske landsholdsmålmand Aron Edvardsson, der skal udfylde pladsen i Aalborg Håndbold-målet næste sæson i stedet for Søren Westphal, der netop er blevet opereret for en korsbåndsskade.
 
Den 2,05 meter høje keeper kommer til Aalborg Håndbold på en et-årig kontrakt fra Eskilstuna Guif i den svenske liga.
 
– Aron er en fuldgod erstatning for Westphal. Han minder både i spillestil og størrelse en del om Westphal og bliver en god makker til Andreas Palicka i målet, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold.
 
– Jeg ser frem til at spille i den danske liga og være med på et hold, der altid er med i toppen af dansk håndbold, ligesom vi skal deltage i EHF Cuppen i næste sæson, siger Aron Edvardsson, der har været med til to VM- og to EM-slutrunder for Island.
 
Aron Edvardsson har spillet i Eskilstuna Guif de seneste to sæsoner, og før da repræsenterede han det stærke islandske hold, Haukar, i syv sæsoner.
 
 

Kronborg_TTH

Kronborg før Zagreb: Vi skal ud at løbe med dem

Assistenttræner Henrik Kronborg giver sit bud på hvad det kræver, hvis Aalborg Håndbold onsdag aften skal hente endnu en sejr over HC Zagreb.
HHD_8493

Möller og Norsten udtaget for Sverige

Begge spillere er udtaget til Sveriges kommende EM-kvalifikationskampe.
IMG_5057

Værd at vide om HC Zagreb

Læs seneste nyt om de kroatiske mestre inden onsdagens returkamp i EHF Champions League i Sparekassen Danmark Arena.

Håndbold i verdensklasse