Jesper Jensen: Et godt afsæt til de kommende tre kampe

– Det var vigtigt for os at bevise, at vi kan spille godt, og at vi kan vinde hjemme i Jutlander Bank Arena.

Cheftræner Jesper Jensen glæder sig over sejren på 33-25 i fredags mod Mors-Thy Håndbold. Mange mål, god fight og højt tempo i spillet.

– Det giver selvtillid at vinde igen, og manglende tro på os selv har været vores værste modstander i flere kampe, siger Jesper Jensen. Nu har vi forhåbentligt fået løsnet op, og samtidig har Chris Jørgensens tilstedeværelse givet os en streng mere at spille på, siger Jesper Jensen.

Han ser frem mod tre vanskelige kampe inden EM-pausen. Den første er allerede på torsdag kl. 19.30 i Aarhus, hvor vi møder et meget formstærkt hjemmehold på en bane, hvor vi ikke har vundet siden 2011 – og hvor vi har haft store problemer med at score i de seneste indbyrdes opgør.

– Sejren i fredags er et godt afsæt mod de næste kampe. De tre kommende modstandere kæmper alle med næb og klør for at samle flere point, og jeg forudser tre meget tætte kampe, siger Jesper Jensen.

Mandag 21. december gælder det udekampen mod Ribe-Esbjerg HH, og mandag 28. december tager vi imod Skanderborg Håndbold i Jutlander Bank Arena.

Kampen på torsdag i Aarhus kan ses direkte på TV 2 Sport med kampstart kl. 19.30.

Sporting4

Aalborg Håndbold red stormen af i Lissabon

Trods nede med fem mål i anden halvleg, fik Aalborg Håndbold et optimalt resultat af første Champions League-kvartfinale mod Sporting CP, der endte 31-31 onsdag aften. Thomas Arnoldsen topscorer med...
Sporting_efteraar2025

Værd at vide om Sporting CP

Varm op til aftenens spændende kvartfinale med disse facts om de portugisiske mestre fra Sporting CP.
Kronborg_Skjern

Kronborg: "To ting kommer til at afgøre kampen"

Assistenttræner Henrik Kronborg giver sin vurdering, af hvad der bliver afgørende i den første kvartfinale i Machineseeker EHF Champions League mod Sporting CP.

Håndbold i verdensklasse