Johan Jakobsson blandt de 14 udtagne spillere til OL

Den mislykkede kvalifikation til VM i Spanien var en bitter pille at sluge for Johan Jakobsson og co. på det svenske landshold, men først på eftermiddagen i dag indløb der en glædelig meddelelse til Johan:  Du er udtaget til OL i London.

– Det har været hårdt at vente på den endelige udtagelse. Der skal jo kun 14 spillere med til OL, så man kan aldrig vide sig sikker. Jeg glæder mig helt vildt. Der findes næsten ikke noget større end at repræsentere sit land ved OL, og måske får jeg aldrig muligheden for det igen, siger Johan Jakobsson, der for en kort stund er hjemme i Aalborg, inden den svenske trup samles igen næste mandag.

Vores nye bagspiller til den kommende sæson, 23-årige Tobias Aren,  er udtaget som en af to reserver, som de svenske landstrænere kan hente til London. Den snart tidligere Aalborg-spiller, Jonas Larholm, er også blandt de 14 udtagne spillere.

OL spilles i perioden 27. juli – 13. august, og Sverige er i pulje med Tunesien, Storbritannien, Island, Argentina og Frankrig. De fire bedste nationer går videre til kvartfinalerne. I den anden pulje spiller Spanien, Kroatien, Ungarn, Danmark, Serbien og Sydkorea.

De svenske spillere træner hjemme i Sverige indtil 5.-13. juli, hvor de er i Kroatien og spiller to landskampe mod kroaterne. Senere deltager holdet i Scandinavina Open i Kristianstad i Sverige og møder Serbien i en direkte semifinale. 

Både Johan Jakobsson eller Tobias Aren er således ude af stand til at deltage, når Nikiolaj Jacobsen og Morten Bjerre samler spillerne til første træning onsdag 18. juli.

DM guld 2026

Aalborg Håndbold ønsker god sommer!

Kontoret vil være ferielukket i uge 28-29.
Klynge

Programmet for grundspillet i Bambuni Herreligaen 2026/27

Aalborg Håndbold åbner sæsonen på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold, inden to hjemmekampe venter.
A golden trophy featuring a soccer ball encased in a hexagonal lattice design is displayed in a stadium filled with spectators.

Lodtrækning til Champions League-puljerne 2026/27

Spændende kampe mod PSG, HC Zagreb og RK Celje venter i den indledende pulje i Machineseeker EHF Champions League i den kommende sæson.

Håndbold i verdensklasse