Jonas Samuelsson stopper efter denne sæson

Efter gensidig aftale stopper den svenske højrefløj, Jonas Samuelsson, i Aalborg Håndbold efter indeværende sæson.
 
Højrefløjen har spillet i den danske liga siden 2015 med stop i SønderjyskE, HC Midtjylland, Skanderborg Håndbold og senest i Aalborg Håndbold siden sommeren 2020, hvor det indtil videre er blevet til 67 kampe og 153 mål i den røde trøje.
 
– Vi har valgt ikke at stå i vejen for Jonas’ mulighed for at vende tilbage til sin barndomsklub IFK Skövde. Jonas har bidraget flot for Aalborg Håndbold, og vi glæder os selvfølgelig over at have Jonas på holdet resten af sæsonen, hvor vi i fællesskab skal forsøge at vinde flere titler til klubben, udtaler direktør Jan Larsen.
 
Selv har den 30-årige svensker været glad for sin tid i Aalborg.
 
– At være en del af det her hold har givet mig mange oplevelser, jeg aldrig vil glemme. Ikke mindst finalen i Champions League. Det har været fedt at opleve den udvikling, der er sket på kort tid, og jeg er stolt af at have bidraget dertil. Sæsonen er langt fra slut, og jeg ønsker at afslutte min tid her på bedste vis og jagte flere pokaler, udtaler Jonas Samuelsson.
 
Aalborg Håndbold ønsker Jonas og hans familie held og lykke med det nye projekt.
090926aalborg-psg-nlandin 48

Landin & Co jagter pokalavancement mod HØJ

Se med når Niklas Landin ser frem mod onsdagens pokalbrag på udebane mod HØJ Elite.
HHD_7038

Landin viste vejen i ny hjemmesejr

Med hele 20 redninger var Niklas Landin dagens oplevelse, da Nordsjælland Håndbold blev nedkæmpet 34-29 søndag eftermiddag. Patrick Helland Anderson topscorer med syv mål.
On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.

Håndbold i verdensklasse