Kadetten til Aalborg søndag med stor international rutine

Vi vandt slaget ved Dunkerque i søndags i første kamp i årets Champions League. To dejlige point blev sat ind på kontoen efter en super-indsats af hele holdet på den vanskelige udebane.

Søndag kl. 16.50 får vi besøg af mestrene fra Schweiz, Kadetten Schaffhausen, i Gigantium, og skal vi indfri ambitionerne om at komme videre til 1/8-finalerne i Champions League, vil det lune gevaldigt med en sejr og yderligere to point.

Kadetten Schaffhausen har et mandskab med stor international rutine, og bortset fra sidste sæson har holdet deltaget i Champions League de seneste mange år som national mester. Holdet har deltaget  Champions League otte gange og er to gange nået til 1/8-finalerne.

Holdet trænes af den tidligere tyske landsholdstjerne Markus Baur, der med flere end 200 A-landskampe for Tyskland, er en rutineret herre på den internationale scene.

Nye på Kadettens hold i denne sæson er de to tyske fløj-spillere, Markus Richwien fra Füchse Berlin og Manuel Liniger fra Balingen, den svenske stregspiller Anton Månsson fra Melsungen og målmanden Nikola Portner fra Bern Muri.

Kadetten indledte Champions League med et nederlag på hjemmebane  på 33-28 til puljens favoritter fra Kielce.

Kampens dommere er tyskerne Robert Schulze og Tobias Tönnies.

Har du endnu ikke sikret dig billet til kampen på søndag, så kan det ske på www.aalborghaandbold.dk

 

A goalkeeper in a light blue jersey stands near the goalpost, arms outstretched, during a sports match with a blurred crowd in the background.

Champions League-runder fastlagt

I det indledende puljespil i Machineseeker EHF Champions League åbner Aalborg Håndbold på hjemmebane mod Paris Saint-Germain. Se rækkefølgen på de seks indledende kampe her.
DM guld 2026

Aalborg Håndbold ønsker god sommer!

Kontoret vil være ferielukket i uge 28-29.
Klynge

Programmet for grundspillet i Bambuni Herreligaen 2026/27

Aalborg Håndbold åbner sæsonen på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold, inden to hjemmekampe venter.

Håndbold i verdensklasse