Kampprogrammet er på plads

Kampprogrammet for den spændende sæson 2019/2020 er nu på plads, og den første ligakamp spilles hjemme i Jutlander Bank Arena fredag 30. august kl. 19.30 mod Nordsjælland Håndbold.

Inden da har vi bl.a. flere testkampe på programmet startende med sæsonåbningsbraget mod Flensburg-Handewitt på lørdag i Jutlander Bank Arena.

Fredag 23. august spiller vi sæsonens første betydende kamp, når vi møder KIF Kolding på udebane i 1/8 finalen af Santander Cup, mens vi tirsdag 27. august spiller om sæsonens første titel, når vi møder GOG Håndbold i Super Cuppen, som spilles i Næstved.

Flere har ventet i spænding på, hvornår storholdene Flensburg-Handewitt, Barcelona og Paris Saint-Germain slår vejen forbi Jutlander Bank Arena. Det er nu fastlagt, at det bliver henholdsvis søndag 20. oktober, søndag 10. november og søndag 24. november.

Billetterne til vores to første ligakampe mod henholdsvis Nordsjælland Håndbold og Skanderborg Håndbold vil blive sat til salg i morgen fredag kl. 12.00 på shop.aalborghaandbold.dk.

Information vedrørende billetsalget til vores efterfølgende kampe, herunder opgørene i VELUX EHF Champions Leauge, vil blive meldt ud her på hjemmesiden og vores sociale medier i løbet af næste uge.

Det fulde kampprogram kan ses her.

Kampprogrammet er med forbehold for ændringer grundet eksempelvis TV.
 

Nyhed

Kom til trænerseminar mandag 25. november

Det årlige trænerseminar for nordjyske håndboldtrænere har denne gang fokus på en række forskellige aspekter af trænergerningen. Aalborg Håndbold og DanskHaandbold Nord inviterer til trænerseminar med Cheftræner i Aalborg Håndbold Simon...

Læs mere
Nyhed

Black Week 2024 nærmer sig

Der bliver masser af gode tilbud på Aalborg Håndbold-merchandise. Tilmeld dig nyhedsbrevet nu og få adgang før alle andre. Allerede til kampen mod Industria Kielce den 27. november vil fans...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse