Kampprogrammet for sæson 2021/2022

Kampprogrammet for HTH Herreligaen er nu fastlagt, mens rækkefølgen for EHF Champions League kampene også er på plads.

Vi starter titelforsvaret på udebane mod SønderjyskE torsdag 2. september, mens første liga-hjemmekamp bliver spillet i Jutlander Bank Arena onsdag 8. september mod TMS Ringsted.

Programmet for EHF Champions League er endnu ikke endeligt på plads. Kamprækkefølgen er dog fastlagt, mens det ligeledes ligger fast, at kampene vil blive spillet enten onsdag eller torsdag. Vær derfor opmærksom på, at datoerne for CL-kampene på ”kampprograms-siden” kan flyttes en dag.

Inden det rigtig bliver alvor, har vi flere testkampe på programmet. Den første er nu på torsdag 5. august, hvor vi møder svenske Lugi. Kampen bliver spillet i Hobro Idrætscenter, og opgøret er arrangeret i fællesskab med vores samarbejdsklub, HIK-Rosendal Håndbold, der også står for billetsalget til testkampen – læs mere og køb din billet her.

En anden af vores testkampe spilles fredag 20. august i Jutlander Bank Arena, hvor der bl.a. vil være præsentation af vores nye spillere. Hold øje med vores hjemmeside de kommende dage, hvor vi vil informere om denne kamp – herunder billetsalget hertil.

Du kan se hele vores kampprogram på denne side.

Selvom vores CL-kampe endnu ikke er helt på plads, kan du allerede nu lade op til en ny spændende EHF Champions League sæson, ved at læse mere om vores kommende modstandere. På denne side finder du beskrivelser af vores gruppe-modstandere.
 

Herreligaen

Ny udfordring i vente søndag

Nordsjælland Håndbold er ugens anden modstander, når Aalborg Håndbold søndag eftermiddag på udebane jagter to nye point til samlingen i Herreligaen. Ugens første kamp endte med en fornem indsats og...

Læs mere
Nyhed

Black Week 2024 er i gang!

Spar 20% på næsten alt Aalborg Håndbold-merchandise til Black Week. Black Week blev fredag morgen skudt i gang på webshoppen, hvor du til og med søndag kan gøre et kup...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse