KIF Kolding bliver første modstander i Pokalturneringen

Aftenens lodtrækning magede det således, at Aalborg Håndbold i 1/8-finalen i Pokalturneringen skal møde KIF Kolding fra 1. division på udebane.

I seneste sæson mødte vi to gange KIF Kolding i grundspillet i Herreligaen, hvor det blev til sejr på 36-16 på udebane i efteråret 2024, mens det i foråret i år blev til sejr i Sparekassen Danmark Arena på 36-28.

Seneste sæson endte med nedrykning for traditionsklubben fra sydøstjylland, der i denne sæson indledte med en sejr i første kamp i 1. division på 34-27 på udebane over Give Håndboldklub.

Lodtrækningen til 1/8-finalerne i Pokalturneringen

KIF Kolding – Aalborg Håndbold

TMS Ringsted – Skjern Håndbold

Ribe-Esbjerg HH – Bjerringbro-Silkeborg

Grindsted GIF, Håndbold – SAH – Skanderborg AGF

HØJ Elite – GOG

Aarhus Håndbold – Fredericia Håndboldklub

Nordsjælland Håndbold – Mors-Thy Håndbold

Sønderjyske Herrehåndbold – TTH Holstebro

Alle kampe skal afvikles senest 5. oktober og nærmere information om spilletidspunkt for opgøret mod KIF Kolding følger her på siden og på vores sociale medier, så snart opgøret er blevet endeligt fastlagt.

Nyhed

Arnoldsen-comeback i testsejr

Thomas Arnoldsen fik næsten fuld spilletid og scorede 14 mål i sit skadescomeback, da Aalborg Håndbold vandt torsdagens testkamp mod Elitesport Vendsyssel med cifrene 31-29

Læs mere

Håndbold i verdensklasse