Klar til at skrive mere historie

 
Torsdag aften spiller vi den første af to historiske EHF Champions League kvartfinaler, når SG Flensburg-Handewitt kommer på besøg i Jutlander Bank Arena. Sidste træning inden braget er nu veloverstået, og nedtællingen er for alvor begyndt.
 
Det er første gang i Aalborg Håndbolds historie, at vi har spillet os blandt de otte bedste hold i den største europæiske turnering. Det vækker stolthed hos direktør Jan Larsen:
 
– Det er enormt stort for os, og det er jo isoleret set to af de største kampe i klubbens historie. Vi ønsker at måle os med de absolut bedste, og nu får vi en unik chance, som vi vil gøre alt for at gribe – vi jagter i hvert fald flere kapitler til Aalborg Håndbolds historiebøger, siger Jan Larsen.
 
Sebastian Henneberg er fortsat ude med en skade, men derudover kan vi melde alle mand klar til første kvartfinale. Det glæder cheftræner Stefan Madsen:
 
– Vi har forberedt os virkelig godt de seneste dage, og det er tydeligt at mærke et helt særligt spændingsniveau på hele holdet. Der venter os en virkelig svær opgave, men vi glæder os helt vildt til denne udfordring – og vi er klar til at give alt for en plads i EHF Final4 i Køln, siger Stefan Madsen.
 
Første kvartfinale spilles i Jutlander Bank Arena torsdag 13. maj kl. 18.45 – se med på TV3 Sport fra kl. 18.00. Returkampen spilles i FLENS-Arena onsdag 19. maj kl. 20.45.

Læs mere om SG Flensburg-Handewitt her. 

Landshold

Møllgaard foran sidste landskamp

Lørdag aften venter landskamp nummer 230 for Henrik Møllgaard, den sidste i en glorværdig landsholdskarriere. I denne artikel ser vi tilbage på "Mølles" foreløbige karriere. Henrik Møllgaard har grund til...

Læs mere
Nyhed

Arnoldsen i top på to fronter

Efter puljespillet i Machineseeker EHF Champions League gør vi status inden de kommende kvartfinaler. Thomas Arnoldsen spillede kun 12 af Aalborg Håndbolds 14 kampe i gruppespillet i Champions League (CL),...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse