Klar til kamp mod TTH Holstebro

Onsdag aften venter en ny kamp i HTH Herreligaen, og vi er klar til kamp, når der fløjtes i gang kl. 20.00 i Gråkjær Arena.

Vi skal ikke kigge langt tilbage i kalenderen for at finde vores seneste opgør, som der var to af med blot tre dages mellemrum hhv. 10. og 13. november. Begge med sikre sejre på ni og ti mål – den ene i kvartfinalen i Santander Cup og den anden i den hjemlige liga.

Det var bl.a. et TTH-hold præget af skader, som de i flere tilfælde er kommet kvit. Det er derfor et stærkere mandskab, der venter os onsdag aften. Det har medført en svingende start. hvor TTH ligger på en syvendeplads med 16 point efter de første 16 spillerunder.

De kommer fulde af selvtillid med sejre i deres seneste to kampe mod hhv. Lemvig-Thyborøn Håndbold samt Skanderborg Aarhus Håndbold, som endda blev slået overbevisende 31-25.

Efter en dårlig 2. halvleg i lørdagens kamp mod BSH ligger vi fortsat på 25 point med seks point op til GOG og tre point foran de nærmeste forfølgere fra Skanderborg. 

Vi har børstet lørdagens nederlag af skuldrene og sat fuld fokus på den næste udfordring. Vi har haft nogle gode træninger og forberedt os godt på, hvad der venter.

Vi er fortsat uden langtidsskadede Sebastian Henneberg og Martin Larsen samt Sebastian Barthold og Mikael Aggefors, der begge er testet positiv for Covid-19.

Grundet restriktioner spilles kampen desværre uden tilskuere. Kampen sendes live på TV2 Sport. Vi håber, I vil se med hjemme fra stuerne.

Nyhed

Kom til trænerseminar mandag 25. november

Det årlige trænerseminar for nordjyske håndboldtrænere har denne gang fokus på en række forskellige aspekter af trænergerningen. Aalborg Håndbold og DanskHaandbold Nord inviterer til trænerseminar med Cheftræner i Aalborg Håndbold Simon...

Læs mere
Nyhed

Black Week 2024 nærmer sig

Der bliver masser af gode tilbud på Aalborg Håndbold-merchandise. Tilmeld dig nyhedsbrevet nu og få adgang før alle andre. Allerede til kampen mod Industria Kielce den 27. november vil fans...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse