Klar til kvartfinalerne efter overbevisende sejr

Vi er klar til kvartfinalerne i årets Santander Cup. Sejren på 28-21 over liga-rivalerne fra Mors-Thy Håndbold i Thisted var sikker og overbevisende, og holdet viste fuld koncentration og gode takter. Efter 12-8 ved pausen øgede vi stille og roligt i 2. halvleg, og fem minutter før tid førte vi 27-17.

Dansk Håndbold Forbund trækker lod til kvartfinalerne på torsdag.

Begge hold kom famlede fra start med langsomt spil, og det var forsvarene, der dominerende. Samtidig stod ikke mindst Søren Westphal solidt i Aalborg-målet. Fra 8-6 til os med 12 minutter igen trak vi fra og gik til pausen med føring på fire mål.

Vores forsvarspil fik yderligere en tand i vejret efter pausen, og Westphal fortsatte det gode spil. Samtidig fik vi bedre tempo i angrebsspillet, holdt bolden kørende og kontraspillet begyndte at fungere – ikke mindst, når Wiesmach opsnappede boldene og løb kontra.

Cheftræner Aron Kristjansson fik mod slutningen alle spillere på banen med undtagelse af målmand Mikael Aggefors og venstre fløjen Stefan Sigurmannsson, der fik et lille riv i baglåret til træningen fredag.

Efter kampen blev Sander Sagosen kåret til banens bedste spiller og blev hyldet af de 75 medrejse Aalborg Håndbold-fans, der styrede stemningen i hallen under hele kampen.

Onsdag indleder vi 888ligaen med en vanskelig kamp på udebane mod SønderjyskE.

Alec_Grindsted

Alec Smit forbliver i Aalborg Håndbold

Den sympatiske hollænder fortsætter i klubben på amatørstatus mens han fuldfører sin genoptræning efter en korsbåndsskade.
2025-09-11_FCBHANDBOLvsGOG_094 kopier

Værd at vide om Barca og TruckScout 24 EHF FINAL4

Varm op til lørdagens semifinalebrag med en række spændende vinkler på opgøret mod de spanske mestre.
SF1 - SC Magdeburg vs Aalborg Håndbold

Masser af aktiviteter i vente til TruckScout 24 EHF FINAL4

Skal du med til årets største håndboldevent i weekenden, så er der masser at se frem til som fan.

Håndbold i verdensklasse