Klar til pokalkvartfinalen

Dagens 1/8-finale i Santander Cup endte med en sejr på 36-29 på udebane mod HC Midtjylland efter pauseføring på 18-16.

Første halvleg bølgede frem og tilbage og bød på føringer til begge mandskaber. 

Vi manglede generelt lige den fornødne koncentration i nogle af vores aktioner, og hjemmeholdet bed samtidigt rigtig flot fra sig. 

Mod slutningen af de første 30 minutter fik vi dog skabt et lille hul og gik dermed til pause foran 18-16.

Fra anden halvlegs start fik HC Midtjylland hurtigt udlignet til 18-18, men derefter fik vi sat os på kampen.

Med fire scoringer på stribe efterfølgende fik vi skabt et komfortabelt hul, og det fastholdte vi opgøret ud, og der kommer derfor aldrig for alvor spænding om udfaldet i slutfasen.

Med sejren har vi dermed booket billet til Santander Cuppens kvartfinaler, hvor vores modstander findes mandag aften ved lodtrækning efter den sidste af 1/8-finalerne. 

Dagens kamp bød på officiel debut til Jesper Nielsen, der bød ind med fire scoringer undervejs i de flotte rammer i den spritnye Klink & Jensen Arena i Herning. 

Næste opgave er ligapremieren på udebane mod SønderjyskE torsdag 2. september. 

Matchfacts

HC Midtjylland målscorere:
Kasper Kvist 7, Mikkel Madsen 5, Rasmus Madsen 4, Jeppe Krogh 4, Andreas Thomsen 3, Andreas Madsen 3, Jonathan Sørensen 2, Kasper Didriksen 1.

Aalborg Håndbold målscorere:
Jonas Samuelsson 7, Sebastian Barthold 5, Jesper Nielsen 4, Nikolaj Læsø 4, Buster Juul 3, Lukas Sandell 3, Aron Pálmarsson 3, Felix Claar 2, Martin Larsen 2, Andreas Holst 1, Henrik Møllgaard 1, René Antonsen 1.

Udvisninger:

HC Midtjylland: 4 x 2 min.
Aalborg Håndbold: 3 x 2 min. 
 

Berlin_Hald2

Hald forventer svær udekamp i Ungarn

Se og hør Simon Halds forventninger til torsdagens sidste puljekamp i Machineseeker EHF Champions League på udebane mod One Veszprém.
REHH_Thomas

Stærk anden halvleg gav sejr i Esbjerg

Trods en langsom start kom Aalborg Håndbold i anden halvleg i omdrejninger og løb fra værterne fra Ribe-Esbjerg HH, der blev besejret 29-32. Thomas Arnoldsen topscorer med 10 mål, mens...
wiesmach-skud-sah1

Wiesmach: "Jeg glæder mig rigtig meget til at spille kamp igen"

Se med når Patrick Wiesmach giver sine forventninger til lørdagens opgør på udebane mod Ribe-Esbjerg HH - og til sit eget comeback på banen.

Håndbold i verdensklasse