Klar til to brag på fire dage i is-arenaen i næste uge

– Det er to meget vigtige hjemmekampe for os – og så med kun fire dages mellemrum. Kampen i Champions League er uden sammenligning sæsonens hidtil vigtigste hjemmekamp for os, og allerede nu er der stor forhåndsinteresse for begge kampe. Stemningen i is-arenaen kommer helt op på kogepunktet, og vi forventer 3.500-4.000 tilskuere til begge kampe, siger direktør Jan Larsen.

– Jeg håber, at vort trofaste hjemmepublikum møder talstærkt op og giver drengene maksimal opbakning. En sejr over Zaporozhye er ensbetydende med, at vi for andet år i træk er i 1/8-finalen i Champions League, og en sejr over HC Midtjylland betyder, at vi konsoliderer andenpladsen i ligaen.

Der bliver fuld tryk på kedlerne i is-arenaen, hvor kampene spilles, fordi den normale hal er optaget af Dansk Melodi Grand Prix og MGP.

Torsdag 12. februar kl. 19.30 gælder det opgøret i ligaen mod HC Midtjylland. Vi er på andenpladsen, mens HC Midtjylland p.t. er på tredjepladsen – fire point efter. Et rigtigt topbrag, hvor vi har revanche til gode for nederlag på 27-26 i første runde.

Søndag 15. februar kl. 16.50 danner is-arenaen rammen om sæsonens måske hidtil vigtigste hjemmekamp, nemlig mod HC Motor Zaporozhye i Champions League. Vi vandt det første opgør i Kiev mod Zaporozhye, men ukrainerne er blevet et stærkere og bedre sammenspillet hold siden da, så der venter en meget vanskelig opgave i Jutlander Bank Arena.

Vil du også være med til håndbold-festene i is-arenaen, kan du købe billetter på www.aalbrghaandbold.dk, ligesom du har mulighed for at varme op i Carlsberg Cafeen før kampene – tilmelding på www.aalborghaandbold.dk/quicklinks/events.

 

Sydbank grafik (1)

AL Sydbank-puljen uddeler igen billetter til velgørende formål

Også i denne sæson kan velgørende organisationer i Nordjylland søge billetter til Aalborg Håndbolds hjemmekampe.
billede - 20260905-162051-146c838e_7726

Storspil af Landin og Knorr grundlagde vigtig sejr

Aalborg Håndbold rejste sig flot på udebane mod Skjern Håndbold, der lørdag eftermiddag blev besejret 30-33. 14 redninger af Niklas Landin, samt fem mål og syv assists fra Juri Knorr.
IMG_1898

Rønningen: "Vi skal bruge vores kvaliteter bedre"

Vetle Rønningen glæder sig til at møde sin tidligere klub Skjern Håndbold, når de to mandskaber lørdag kl. 16.00 tørner sammen i Bambuni Herreligaen.

Håndbold i verdensklasse