Knebent nederlag i Magdeburg

Godt nok tabte vi 31-27 til tyske Magdeburg på deres hjemmebane, men vi leverede en flot indsats mod Jannick Green, Mads Christensen, Michael Damgaard og co. foran et talstærkt publikum i hjemmeholdets første testkamp. 

Vi var bagud 15-14 ved pausen. 

Cheftræner Aron Kristjansson var tilfreds med indsatsen i kampen. 

-Vi spillede især en flot 1. halvleg og var det bedste hold i de 30 minutter. Vi blev ramt af mange udvisninger, og derfor var vi bagud. Vores 6-0 forsvar fungerede fint, og Aggefors stod godt i målet. Samtidig viste Andreas Holst gode takter i angrebet med flotte scoringer, sagde cheftræneren efter kampen. 

-Efter pausen fik de en del lette mål på kontraer, og vi misbrugte tre straffekast på en velspillende Jannick Green, der vogtede målet efter pausen. Alt i alt var det en god kamp for os, hvor vi blev matchet mod et stærkt hold, og vi viste, at vi er kommet et stort skridt videre i forhold til kampen mod GOG i sidste uge, siger Aron kristjansson. 

Mens Magdeburg var i stærkeste opstilling, var vi uden Buster Juul og Lovro Jotic, der  plejer småskader. 

Vores målscorere var: Andreas Holst 8, Patrick Wiesmach 5 (2), Martin Larsen 3, Sebastian Barthold 3, Simon Hald 3, Rene Antonsen 2, Magnus Saugstrup 2 og Tobias Ellebæk 1. 

Målscorere for SC Magdeburg: Robert Weber 6 (5), Daniel Pettersson 4, Lukas Mertens 4, Matthias Musche 4 (1), Christian O’Sullivan 3, Gleb Kalarash 2, Nemanja Zelenovic 2, Zeljko Musa 2, Piotr Chrapkowski 1, Marko Bezjak 1, Michael Damgaard 1 og Mads Christiansen 1.

Holdets program for i morgen står på styrketræning om formiddagen og haltræning om eftermiddagen, begge dele i Magdeburg, inden turen fredag går mod Ilsenbuirg, hvor vi fredag aften møder et andet tysk Bundesliga-mandskab, Erlangen.

HHD_7038

Landin viste vejen i ny hjemmesejr

Med hele 20 redninger var Niklas Landin dagens oplevelse, da Nordsjælland Håndbold blev nedkæmpet 34-29 søndag eftermiddag. Patrick Helland Anderson topscorer med syv mål.
On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.
Aalborg-Paris

Cheftræneren vil fortsætte de gode takter søndag

Når Aalborg Håndbold søndag kl. 14.00 møder Nordsjælland Håndbold på hjemmebane vil cheftræner Simon Dahl se mere af de gode ting, der førte til sejr i Champions League torsdag aften.

Håndbold i verdensklasse