Knorr imponerede for Tyskland

Med ni fuldtræffere blev Juri Knorr topscorer for Tyskland, der torsdag aften sejrede med hele 42-31 over Island. Læs status på alle landsholdsspillere her.

I Trondheim tørnede Danmark og Norge sammen ved Golden League, en duel som danskerne trak sig sejrrigt ud af med cifrene 38-33 efter pauseføring på 19-13. Hos Danmark blev Simon Hald registreret for tre scoringer, mens Thomas Arnoldsen nettede to gange.

Danmark spiller igen lørdag ved Golden League, denne gang mod Holland.

På det norske landshold førte Sander Sagosen an med ni fuldtræffere, Patrick Helland Anderson scorede et enkelt mål, mens Vetle Rønningen fik spilletid. Alexandre Blonz var ikke med i truppen til opgøret.

Nordmændene møder i næste Golden League-kamp Færøerne lørdag eftermiddag.

I Tyskland var det Juri Knorr-show da hjemmeholdet i Nürnberg storsejrede 42-31 over Island, med hele ni træffere fra vores tyske bagspiller.

Tyskland møder Island i endnu en testkamp på søndag 2. november.

Sverige testede formen mod Spanien i Linköping og her var det gæsterne der trak det længste strå. Spanien sejrede således 34-30 efter pauseføring på 19-15. Felix Möller blev noteret for tre mål i opgøret mens Fabian Norsten spillede de første 20 minutter af kampen.

De to hold mødes igen lørdag i endnu en testkamp.

Nyhed

Forberedelserne til EM er i gang

Alle syv landsholdsspillere er samlet med deres respektive landshold I næste uge starter EM i Tyskland, og inden da venter flere testkampe for vores syv landsholdsspillere. DanmarkFire Aalborg-spillere er udtaget...

Læs mere
Nyhed

Fastlagte testkampe i januar

Mens slutrunden afvikles spiller vi tre træningskampe Januar betyder ligapause, og dermed slutrunde for flere af vores spillere. Resten af holdet møder ind igen efter juleferien onsdag 10. januar, hvor...

Læs mere
Nyhed

God jul og godt nytår

Juleferien betyder at kontoret er lukket frem til 2. januar. Aalborg Håndbold ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår. Grundet juleferien vil kontoret være lukket frem til tirsdag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse