Kom gratis med til Århus!

Kom helt gratis med til Århus lørdag 30. marts, hvor vi kl. 15.00 spiller grundspillets sidste udekamp i et opgør, som får altafgørende betydning i vores bestræbelser på at sikre grundspillets førsteplads. 

Som tak for den forrygende støtte vi oplevede til Final4, ønsker vi i Aalborg Håndbold at give noget igen til alle vores trofaste fans. Vi vil derfor gentage succesen og indtage endnu en udebane – denne gang uden at I skal have pungen op ad lommen. Hverken for billetten eller for transporten til og fra Aarhus.

Tilmelding sker gennem vores fanklub, og du skal blot klikke dig forbi dette link og registrere din gratis tilmelding – der er både mulighed for at køre selv eller komme med fanbussen. Vær opmærksom på at sidste frist for tilmelding er på søndag 24. marts kl. 18.00.

Det er intet krav, at man er medlem af Aalborg Håndbold Support for at tilmelde sig turen. Vi opfordrer dog alle til at melde sig ind i dansk håndbolds største fanklub. Det koster blot 100 kr. årligt, og hertil følger en masse fordele.  

Vi håber endnu engang at se et hav af Aalborg tilhængere og krydser fingre for, at I igen vil være med til at bakke drengene op – denne gang i jagten på livsvigtige point i grundspillet. 

TILMELD DIG HER!
 

Landshold

Møllgaard og Landin hyldet

I forbindelse med lørdagens landskamp mod Frankrig blev både Henrik Møllgaard og Niklas Landin hyldet for deres indsatser i landsholdstrøjen. Marinus Munk med tre scroinger. Lørdag eftermiddag stod det danske...

Læs mere
Landshold

Møllgaard foran sidste landskamp

Lørdag aften venter landskamp nummer 230 for Henrik Møllgaard, den sidste i en glorværdig landsholdskarriere. I denne artikel ser vi tilbage på "Mølles" foreløbige karriere. Henrik Møllgaard har grund til...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse