Koncentreret indsats giver vigtig sejr i Aarhus

En flot holdindsats gav en sikker 29-35 sejr i aftenens udekamp mod Århus Håndbold efter pauseføring på 13-20.

Kampens indledning var fyldt med masser af tempo, og de første tre minutter bød på ikke færre end 6 scoringer – tre til hvert mandskab.

Derefter fik vi dog bedre styr på defensiven, mens offensiven fortsatte med at bide fra sig. Det betød, at vi vandt den næste periode 0-4, og efter ti minutter var vi således i front 3-7.

Vi fortsatte det gode spil første halvleg ud, og med en solid holdindsats kunne vi gå til pause i front 13-20.

Anden halvleg startede i samme spor, og vi fik udbygget forspringet til ni mål. Efterfølgende bed Århus dog fra sig og fik reduceret forspringet til fem scoringer.

Tættere på kom hjemmeholdet ikke, og vi kunne trække en sikker sejr i land, der endte med slutcifrene 29-35.

Patrick Wiesmach blev topscorer med 8 mål, og han lukrerede undervejs på flere kontrascoringer. Martin Larsen fulgte lige efter med 7 scoringer.

Nu er fokus rettet frem mod TTH Holstebro, der gæster Jutlander Bank Arena på tirsdag 1. maj kl. 18.30. Her kan vi med en sejr sikre os en plads i semifinalen, og der kommer uden tvivl tryk på. Du kan sikre dig din billet til braget og være med til at støtte os i kampen om en semifinaleplads.

Køb din billet til kampen her.

MATCHFACTS:

Målscorere for Århus Håndbold:
Torben Petersen 5, Omar Ingi Magnusson 4, Nikolai Vinther 4, Besard Hakaj 4, Nikolaj Læsø 3, Tobias Møller 3, Anders Kragh Martinussen 3, Anton Laursen 2, Robert Gunnarsson 1. 

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Patrick Wiesmach 8, Martin Larsen 7, Buster Juul 5, René Antonsen 3, Tobias Ellebæk 3, Janus Smarason 2, Sebastian Barthold 2, Simon Hald 2, Magnus Saugstrup 2, Jesper Meinby 1. 

Udvisninger:
Århus Håndbold: 4 x 2 min
Aalborg Håndbold: 2 x 2 min

Dagens tilskuertal i Ceres Arena var 1.342.  
 

HHD_8362

Guld- og afskedsreception afholdes 16. juni

Tirsdag 16. juni holdes afskedsreception for fire spillere i Sparekassen Danmark Arena. Hent din gratis billet med det samme.
Finale_klynge

Få en unik souvenir fra en gylden sæson

Vil du sikre dig en unik souvenir fra sæsonen 2025/26, så vær med i auktionen over de kampbrugte og signerede ligatrøjer.
DM guld 2026

Aalborg Håndbold tog DM-guldet efter ny thriller

Man skulle frem til de sidste fem minutter af en tæt anden DM-finale, inden Aalborg Håndbold satte tingene på plads og tog det niende danske mesterskab i historien med cifrene...

Håndbold i verdensklasse