Landsholdsuge: Syv spillere afsted

Uge 44 byder på landsholdssamling for syv af vores spillere, som alle er med deres respektive landshold. Du får her et samlet overblik over, hvem der er afsted, og hvad der venter dem den kommende uge.

Her venter bl.a. et møde mellem René Antonsen med Danmark og Kristian Bjørnsen samt Sebastian Barthold for Norge ved Golden League, som afholdes i norske Trondheim.

Danmark
René Antonsen er med det danske landshold, som i dag mandag møder ind på Sjælland forud for kampene ved Golden League i Norge. Der venter René og Danmark følgende kampe:
4. november kl. 18.15: Norge – Danmark

6. november kl. 14.15: Frankrig – Danmark

7. november kl. 14.15: Holland – Danmark

Norge
Begge vores norske fløjspillere er klar til at repræsentere Norge ved det kommende Golden League. Kristian Bjørnsen og Sebastian Barthold kan glæde sig til følgende kampe:
4. november kl. 18.15: Norge – Danmark

6. november kl. 16.45: Norge – Holland
7. november kl. 16.45: Norge – Frankrig

Sverige
Felix Claar og Lukas Sandell, som begge var med til sommerens OL, er igen at finde på det svenske landshold. Der venter svenskerne to testkampe mod Polen, som dog er uden betydning:
4. november kl. 19.00: Sverige – Polen
6. november kl. 16.00: Sverige – Polen

Island

I den kommende uge samles Aron Pálmarsson med det islandske landshold i hovedstaden Reykjavik. Samlingen er udelukkende intern træning og en brik i de sidste forberedelser frem mod EM 2022 i januar. Island spiller derfor ingen kampe i denne uge.

Kosovo
Vores ungdomsspiller Shaban Zogaj skal i denne uge med Kosovos A-landshold, hvor der venter to VM-kvalifikationskampe. Bagspilleren kan se frem til følgende kampe:
3. november: Tyrkiet – Kosovo

7. November: Kosovo – Belgien

Vi ønsker dem alle alt held og lykke med deres respektive landshold.

Aalborg-Paris

Munk før TMS-kampen: "Vi skal være tålmodige i forsvaret"

Se med når Marinus Munk ser frem til lørdagens ligaopgør på udebane mod TMS Ringsted.
09_09_2026_Aalbrog-PSG_116

Juri Knorr forventes at spille lørdag

Et vrid i anklen i onsdagens pokalkamp forventes ikke at holde den tyske bagspiller ukampdygtig til weekendens opgør mod TMS Ringsted.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Stor børnedag den 10. oktober til kampen mod KIF Kolding

Den 10/10 er der børnedag i Sparekassen Danmark Arena, hvor Redz sammen med Aalborg Lufthavn har gjort noget helt særligt klar til alle børn

Håndbold i verdensklasse