Lang ligatur venter

Onsdag venter årets længste udebanetur i Primo Tours Ligaen, når vi gæster Nordsjælland Håndbold. Kampstart i Helsinge er kl. 19.00.

Kigger man i tabellen, ser man, at onsdagens kamp i Helsinge-Hallen er top mod bund. Vi ligger øverst i Primo Tours Ligaen med 21 point, mens sjællænderne ligger sidst med 2 point.

Hjemmeholdet skal dog langt fra undervurderes, og de har i deres to seneste kampe vist fint spil og været uhyre tæt på at tage point.

I deres seneste kamp måtte de til allersidst se sig slået af KIF Kolding, mens de i opgøret inden da var lige ved at tage point på udebane mod Bjerringbro-Silkeborg, hvor de dog til slut måtte se sig slået med to mål.

Der er dog ingen tvivl om, at vi er favoritter til onsdagens kamp, og vores klare mål er da også at tage to point med retur på den lange hjemrejse.

Det kræver, at vi leverer en god indsats og fastholder den store koncentration, vi har vist i vores seneste kampe.

I den forgange uge leverede vi to flotte præstationer på hjemmebane. Først sikrede vi os en sejr over BSH i et hjemligt topopgør, mens vi sidenhen var tæt på at tage point mod Paris Saint-Germain i VELUX EHF Champions League.

De gode takter fra disse kampe skal medbringes til Sjælland, så vi forhåbentligt kan tage en ny ligasejr og fastholde vores nuværende komfortable forspring i Primo Tours Ligaen.

Kampen fløjtes som tidligere nævnt i gang kl. 19.00. Kampen vises ikke på TV, men du kan følge opgøret spil for spil på tophåndbold.dk.
 

_HHD7237

Cheftræneren forventer nyt tæt finale mod SAH

Se med når cheftræner Simon Dahl kommer med sine forventninger til torsdagens 2. DM-finale.
FinaleSAH Landin3

Landins strafferedning afgjorde gyserfinale

En redning efter slutfløjt sikrede Aalborg Håndbold en 30-29 sejr over SAH i første DM-finale, i hvad der blev en ægte thriller i Sparekassen Danmark Arena. Fra start stillede Aalborg...
Arena

Praktisk information til dagens 1. DM-finale

Læs praktisk info til eftermiddagens DM-finale i Sparekassen Danmark Arena.

Håndbold i verdensklasse