Liga-premiere onsdag på meget vanskelig udebane

SønderjyskE råder over en af 888ligaens stærkeste hjemmebane – altid med garanti for udsolgt med 2.300 tilskuere på lægterne – og 100 procent fight inde på de 40 m x 20 m.

– Vi ved, at vi får det svært i premieren i SønderjyskE. Jeg er tilfreds med spillet og indsatsen i pokalkampen i lørdags, og vi skal bygge videre på det for at sikre os sejren i morgen, siger cheftræner Aron Kristjansson, der overværede modstandernes sejr i Santander Cup i Skanderborg i fredags.

– SønderjyskE giver ikke op, før sidste fløjt har lydt, og det beviste de i fredags, da de vendte et truende nederlag til sejr med en flot slutspurt ved at score kampens sidste seks mål, siger Aron Kristjansson.

SønderjyskE har igen i år et stærkt mandskab, der forventes at kunne gøre sig gældende i top otte i grundspillet.

Aron Kristjansson forventer at have alle spillere klar til kampen, der spilles i Broager Sparekassen Skansen i Sønderborg onsdag kl. 19.00 og dømmes af Henrik Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen.

 

090926aalborg-psg-nlandin 48

Landin & Co jagter pokalavancement mod HØJ

Se med når Niklas Landin ser frem mod onsdagens pokalbrag på udebane mod HØJ Elite.
HHD_7038

Landin viste vejen i ny hjemmesejr

Med hele 20 redninger var Niklas Landin dagens oplevelse, da Nordsjælland Håndbold blev nedkæmpet 34-29 søndag eftermiddag. Patrick Helland Anderson topscorer med syv mål.
On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.

Håndbold i verdensklasse