Ligahåndbolden er tilbage i Jutlander Bank Arena

Onsdag aften gælder det første ligahjemmekamp i denne sæson, når TMS Ringsted kommer på besøg. Det bliver samtidigt første hjemmekamp i mere end halvandet år, der vil blive afviklet helt uden corona-restriktioner.

I sidste uge tog vi hul på HTH Herreligaen, hvor vi desværre led et nederlag i ligapremieren på udebane mod SønderjyskE – vi er derfor yderst opsatte på at sætte sæsonens to første ligapoint på kontoen.

Onsdagens modstander indledte ligasæsonen på hjemmebane mod Skjern, hvor de efter et tæt opgør i sidste ende måtte se sig slået 25-28.

Kampen mod Ringsted spilles som tidligere nævnt uden restriktioner, og det bliver dermed første hjemmekamp i ”vante rammer” siden marts 2020.

Rigtig mange har allerede sikret sig adgang til opgøret, men der er fortsat ledige pladser tilbage. Du kan købe din billet her.

Kampen fløjtes i gang kl. 19.30, og den vil ikke blive vist på TV.   
 

02152024 Aalborg_HC Zagreb_0002

Værd at vide om HC Zagreb

Bliv opdateret på seneste nyt om torsdagens kroatiske Champions League-modstander.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Stor børnedag den 10. oktober til kampen mod KIF Kolding

Den 10/10 er der børnedag i Sparekassen Danmark Arena, hvor Redz sammen med Aalborg Lufthavn har gjort noget helt særligt klar til alle børn
IMG_4813

Nederlag mod GOG

Tekniske fejl og misbrugte chancer kostede dyrt i dagens udekamp mod GOG, der endte med et klart nederlag på 39-27.

Håndbold i verdensklasse