Ligahåndbolden kastes igen

Onsdag aften åbner vi Primo Tours Ligaens 9. spillerunde. Det sker på fremmed gulv, hvor vi møder Mors-Thy med kampstart kl. 19.30.

Landsholdspausen er nu ovre, og der er igen vigtige point på spil i den hjemlige liga. Knap en tredjedel af grundspillet er færdigspillet, og vi topper i øjeblikket tabellen med 15 point efter 8 kampe.

Onsdag skal vi så forsøge at udbygge vores pointhøst, når vi drager afsted mod Bette Balkan.

Mors-Thy ligger i øjeblikket på 11. pladsen efter at have skrabet 6 point sammen indtil nu. Det er bl.a. sket via to hjemmesejre mod henholdsvis Fredericia og Skjern.

Traditionelt set har vi et rigtig godt tag på morsingboerne, og vi har således hevet os sejrrigt ud af de 9 seneste indbyrdes opgør – en stime vi håber på at udbygge onsdag aften.

Der findes dog ingen lette kampe, og der venter os med garanti en intens kulisse på Bette Balkan, når slaget om to vigtige point skal slås. På plads vil der også være en busfuld med vores supportere, der uden tvivl vil være med til at koge op på lægterne.

Vi er opsatte på at genfinde samme koncentration og indstilling, som før landsholdspausen, og er klar på at gå benhårdt efter at udbygge vores stime som ubesejrede i Primo Tours Ligaen.

Der fløjtes som tidligere nævnt til start kl. 19.30, og kampen kan følges spil for spil på tophaandbold.dk.
 

Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Tobias Nielsen glæder sig til første Champions League-kamp

For den unge fløjspiller bliver onsdagens kamp hans første i verdens bedste klubturnering. Se med og hør hans forventninger til opgøret.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Værd at vide om Paris Saint-Germain

Læs seneste nyt om onsdagens modstander i åbningsrunden i denne sæsons EHF Champions League.
Jubel_supercup26

Aalborg Håndbold og Oddset forlænger og udvider samarbejdet

Aalborg Håndbold og Danske Spils Oddset bygger videre på samarbejdet med en ny aftale frem til 2029.

Håndbold i verdensklasse