pokal header web august 2025

​Lokalbrag i næstsidste slutspilskamp

Søndag venter næstsidste slutspilskamp, når Mors-Thy Håndbold kommer på besøg i Sparekassen Danmark Arena.

Vi går samtidig ind i en tætpakket uge med tre hjemmekampe på syv dage – og alle kampene nærmer sig udsolgt, så der er lagt op til et par fantastiske håndboldkampe i HTH Herreligaen og EHF Champions League.

Siden sidste uges slutspilskamp i Fredericia har fokus været på kvartfinalen i EHF Champions League på den svære udebane i Veszprém, hvor drengene måtte se sig besejret med cifrene 36-29 primært grundet en uskarp 2. halvleg.

Nu rettes fokus for en stund tilbage til den hjemlige liga, når vi spiller den femte slutspilskamp ud af seks på hjemmebane i Sparekassen Danmark Arena søndag eftermiddag i et sandt lokalbrag mod Mors-Thy Håndbold. Det er hele sjette gang, vi krydser klinger med morsingboerne denne sæson efter henholdsvist Super Cup, to kampe i grundspillet, udekampen i slutspillet samt semifinalen ved Santander Final4.

Alle vores fem individuelle opgør indtil videre i denne sæson er endt med sejre over de blåblusede, og den stime har vi i sinde at fortsætte søndag på hjemmebane i en tætpakket arena foran vores fantastiske hjemmepublikum.

Vores seneste interne opgør var i Nykøbing Mors for under en måned siden i slutspillet, hvor vi vandt knebent 31-30 efter en pauseføring på 17-13. Her storspillede Lukas Sandell med hele ni kasser.

Efter vores sejr over Fredericia HK i sidste uge slukkede vi endegyldigt deres chance for en semifinaleplads, samtidig med at vi sikrede den første af de to semifinalepladser i vores pulje, og vi har derfor otte point inden søndagens kamp. Bag os er Skjern Håndbold med syv point, hvorefter Mors-Thy er at finde med fire point på tredjepladsen. Med to spillerunder tilbage er der fortsat fire point at spille om.

Mors-Thy Håndbolds seneste kamp i den hjemlige liga var på hjemmebane mod Skjern Håndbold, hvor Bette Balkan hev sejren hjem med en scoring i sidste sekund af Mads Hoxer Hangaard.

Det betyder, at Mors-Thy Håndbold endnu ikke har udspillet sine chancer for en semifinaleplads, og vi ved derfor, at det er et mandskab, der drager til Aalborg med stor tro på egne evner og et klart mål om to point for at hænge på Skjern Håndbold om den sidste semifinaleplads.

Vi er kun ét point foran Skjern, hvilket for vores vedkommende betyder, at vi har brug for en sejr og de to point for at bevare førstepladsen i vores pulje.

I den modsatte gruppe er GOG trukket fra Skanderborg-Aarhus og Bjerringbro-Silkeborg, som kæmper om den sidste semifinaleplads i Gruppe 1.

Kampen starter kl. 15.00, og du kan stadig sikre dig billet til kampen her.

#klartilkamp
 

13112025_Industria Kielce-Aalborg Handbold (51)

Værd at vide om Industria Kielce inden onsdagens returopgør

Læs seneste nyt om vores polske modstander inden morgendagens kamp i Sparekassen Danmark Arena.
BSH Felix

Arbejdssejr på 35-29 over BSH

De danske mestre fortsatte sejrsstimen i Bambuni Herreligaen, da midtjyderne søndag aften blev nedkæmpet i Sparekassen Danmark Arena.
09242025_ Aalborg_Sporting CP_14

Aalborg Håndbold forlænger med Mads Hoxer til 2030

Den stærke højre back bliver hos de danske mestre i yderligere fire en halv sæson. Mads Hoxer kom til Aalborg Håndbold i sommeren 2022 fra Mors-Thy Håndbold og har siden...

Håndbold i verdensklasse