Lukas Sandell forlader Aalborg Håndbold fra sommeren 2023

Lukas Sandell, som kom til Aalborg Håndbold i 2020, forlader klubben efter den kommende sæson.
 
Den svenske bagspiller kom på en toårig kontrakt og forlængede sidste år aftalen, så den løber til sommeren 2023. Herefter har Sandell valgt at søge nye udfordringer.
 
“Vi er rigtig kede af at skulle sige farvel til Lukas. Vi har gjort alt, der var muligt, for at beholde ham, men må konstatere, at han har valgt at søge nye udfordringer. Vi glæder os over den enorme udvikling, vi har oplevet, mens han har været i Aalborg Håndbold, og han er trods alt stadig en del af truppen hele næste sæson. Vi ønsker selvfølgelig Lukas alt held og lykke på sin videre vej, når det kommer dertil,” udtaler direktør, Jan Larsen.
 
Det har da heller ikke været et nemt valg for den 25-årige højre back, som føler sig godt tilpas i Aalborg.
 
“Det har helt bestemt været et svært valg. Jeg er rigtig glad for at være her i Aalborg og de første to år har været succesfulde både på og udenfor banen. Muligheden for at prøve mig af i en anden liga har tiltalt mig, hvilket gør, at jeg tager springet videre om et år. Men først venter en ny spændende sæson på vores fantastiske hjemmebane, som jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg er bestemt ikke færdig med at vinde titler med Aalborg Håndbold,” slutter Lukas Sandell.
 
Sæsonen indledes tirsdag 23. august på hjemmebane mod GOG, hvor vi allerede har mulighed for at tage revanche fra DM-finalen ved Sparekassen Danmark Super Cup.

Håndboldens dag 1

Kom til Håndboldens Dag i Sparekassen Danmark Arena

Torsdag den 20. august og fredag den 21. august holder Aalborg Håndbold og Hummel ”Håndboldens Dag”, et storstilet gratis arrangement, hvor du kan møde Aalborg Håndbolds ligaspillere, se det nyeste...
A golden trophy featuring a soccer ball encased in a hexagonal lattice design is displayed in a stadium filled with spectators.

Bliv klogere på vores CL-modstandere

Læs mere om vores kommende tre modstanderen i verdens Machineseeker EHF Champions League.
Skjerntest4

Ny testsejr efter stærk afslutning

Man skulle frem til de sidste 10 minutter inden Aalborg Håndbold bragte sig i front og afgjorde testkampen mod Skjern Håndbold, der endte med sejr på 31-28 efter 14-14 ved...

Håndbold i verdensklasse