Mads Christiansen vender tilbage til Aalborg Håndbold

 
Efter tre sæsoner i den tyske storklub, SC Magdeburg, vender den tidligere EM- og OL-guldvinder tilbage til Aalborg Håndbold fra sommeren 2019 på en 3-årig kontrakt.
 
Den 32-årige bagspillers sidste landskamp var OL-finalen i Rio, hvorefter Mads selv valgte at trække stikket på landsholdet efter 117 kampe og 257 mål i den rød/hvide trøje.
 
– Jeg er rigtig stolt over, at vi kan tiltrække en klassespiller som Mads Christiansen, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold. Han er uhyre stærk i forsvaret og kontrafasen, mens han samtidigt besidder store angrebsmæssige kvaliteter. Mads har også masser af erfaringer fra de største scener, som han kan være med til at videregive til vores yngre spillere, slutter Jan Larsen.
 
Mads tørnede ud for klubben fra 2008-2011, og han var derfor bl.a. med til at sikre vores første DM-titel tilbage i 2010 – noget som han håber på at kunne bidrage til igen.
 
– Jeg er virkelig glad for at komme tilbage til Aalborg og ser frem til at kæmpe med om medaljer. Jeg kan sagtens huske følelsen efter DM-triumfen i 2010, og det er da noget, jeg rigtig gerne vil gentage, siger Mads Christiansen med et smil på læben. Jeg ser desuden frem til igen at tørne ud i Aalborg-trøjen og mærke den kæmpe opbakning fra det nordjyske håndboldpublikum, slutter Mads Christiansen.

 

Nyhed

Første testkamp lørdag

Efter to ugers opstart venter lørdag eftermiddag sæsonens første testkamp, når Aalborg Håndbold møder Mors-Thy. Opgøret bliver første kamp for cheftræner Maik Machulla, der dog fortsat råder over en delvist...

Læs mere
Nyhed

Billetsalg starter fredag

Fredag kl. 10.00 begynder salget af billetter til samtlige hjemmekampe frem til nytår. Er man en af de mange der har glædet sig til starten på den kommende sæson i...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse