Madsen: Vi glæder os til første kamp

Cheftræner Stefan Madsen ser frem mod lørdagens premierekamp i HTH Herreligaen.

Efter en opstart med hele seks testkampe, en sejr i Super Cup over GOG, samt avancement i Santander Cup, står Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag klar til sæsonens første dyst i HTH Herreligaen, hvor Nordsjælland Håndbold gæster Sparekassen Danmark Arena.

– Jeg synes vi som hold står rigtig fint inden lørdagens opgør. Vi ved godt, at vores optaktskampe var lidt mere svingende end vi havde lyst til de skulle være, til gengæld viste vi i både Super Cup og pokalkampen, at når der er noget på spil, så kører det for os.

– Nu er vi selvfølgelig spændte på at se hvor vi er henne når Mikkel Hansen kommer med. Selvom vi kun har haft kort tid sammen på træningsbanen, så skal det nok komme til at se godt ud, lyder det fredag eftermiddag fra Aalborg Håndbolds cheftræner, der ikke forventer at holdets senest tilkomne spiller skal i fulde omdrejninger fra start.

Vi skal ud og sidde på tingene fra start, vi skal styre kampen mod et hold som Nordsjælland

– Der venter os en lang sæson, og vi skal passe på alle mand, også Mikkel. Man skal huske på, at det er mange måneder siden han har spillet tophåndbold, så han bliver doseret her i starten, men jeg har da en forventning om at han i morgen kommer til at kæmpe som alle andre, men måske i kortere perioder end han normalt er vant til, forklarer Stefan Madsen videre, inden fokus rettes mod morgendagens opgør.

– Vi glæder os da, og det er altid specielt med første turneringskamp, men ser man på kampen i morgen er der ingen tvivl. Vi skal ud og sidde på tingene fra start, vi skal styre kampen mod et hold som Nordsjælland.

– Samtidig glæder jeg mig til igen at spille på hjemmebane i en fed kulisse. I slutningen af seneste sæson oplevede jeg, at der blev lagt et ekstra lag på fra vores fans, hvor stemningen fik et ekstra løft, og det fortsatte til  Super Cup for nylig, hvor opbakningen til os og trykket på udeholdet var rigtig godt, afslutter Stefan Madsen.

Lørdagens opgør afvikles kl. 16.10 i Sparekassen Danmark Arena, hvor dørene åbner kl. 13.30.

Billetter til kampen kan købes via dette link.

Thomas_REHH

Spændende testkampe i vente før sæsonstart

Frem mod sæsonstarten med Super Cup den 23. august pudser Aalborg Håndbold formen af, blandt andet med to testkampe mod Final4-deltagerne Füchse Berlin, samt pre-season kamp i Sparekassen Danmark Arena...
Mads Svane m troje

Aalborg Håndbold laver 3-årig aftale med Mads Svane

Den stærke playmaker skifter sommeren 2027 til Aalborg Håndbold fra ligarivalerne Bjerringbro-Silkeborg.
FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.

Håndbold i verdensklasse