Magdeburgs kontramaskine skal stoppes i lørdagens kamp

Selv om SC Magdeburg, som vi møder lørdag kl. 18.30 i EHF Cuppen i Jutlander Bank Arena, har sikret sig videre deltagelse i turneringen, har det stor betydning for holdet at sikre sig to point. Førstepladsen i puljen giver bedre seedning til kvartfinalen, og derfor skal vi forvente, at Bagersted og co. kommer med fuld power.

– Vi er uden chance for at gå videre i EHF Cuppen, men på alle andre parametre er kampen vigtig for os. Det er kamp 1 for at forbedre vort eget spil,  give holdet tro på egne evner og styrke selvtilliden, siger direktør Jan Larsen.

– Ud over kampen i morgen, har vi udekampen mod BSV på onsdag og sidste EHF Cup-kamp næste søndag i Spanien, inden vi indleder slutspillet midt i april. Det giver den nye træner-duo mulighed for at arbejde med tingene, siger Jan Larsen.

Vi tabte 25-19 i Magdeburg for fem uger siden, og her blev næsten halvdelen af tyskernes mål scoret på kontraer efter fejl, vi begik. Vi blev hårdt matchet fysisk, og det gav fejlafleveringer, så lynhurtige Robert Weber og Yves Grafenhordt kunne score mange kontra-mål.

Jacob Bagersted kan løbe ind på sin tidligere hjemmebane og fejre, at han i dag er udtaget til 18-mandstruppen til OL-kval-kampene i Herning om tre uger. Et fortjent comeback, og dermed slår han følge med holdkammeraterne Michael Damgaard (26 år i dag) og Jannick Green.

Ud over de tre danskere er Magdeburg stærkt besat på alle positioner, og har ikke mindst et solidt midterforsvar med Musa, Lemke og Bagersted. En bagkæde med Zelenovic/Rojewski, Hass/Bezjak og Damgaard og hurtige og teknisk dygtige fløj-spillere.

Vi forventer igen op mod 4.000 tilskuere, heriblandt ca. 100 Magdeburg-fans, der tager turen herop i bus. 

Du kan fortsat nå at sikre dig billet til kampen her på hjemmesiden på www.aalborghaandbold.dk
 

Sporting4

Aalborg Håndbold red stormen af i Lissabon

Trods nede med fem mål i anden halvleg, fik Aalborg Håndbold et optimalt resultat af første Champions League-kvartfinale mod Sporting CP, der endte 31-31 onsdag aften. Thomas Arnoldsen topscorer med...
Sporting_efteraar2025

Værd at vide om Sporting CP

Varm op til aftenens spændende kvartfinale med disse facts om de portugisiske mestre fra Sporting CP.
Kronborg_Skjern

Kronborg: "To ting kommer til at afgøre kampen"

Assistenttræner Henrik Kronborg giver sin vurdering, af hvad der bliver afgørende i den første kvartfinale i Machineseeker EHF Champions League mod Sporting CP.

Håndbold i verdensklasse