pokal header web (3)

Maik Machulla bliver ny cheftræner i Aalborg Håndbold

Den tyske træner har indgået en toårig kontrakt og overtager rollen som cheftræner fra 1. juli i år.

47-årige Maik Machulla havde som aktiv en mangeårig karriere i den tyske Bundesliga, blandt andet hos SC Magdeburg, mens karrieren stoppede hos HSG Nordhorn i 2010, hvor Machulla agerede spillende træner.

Sidenhen førte trænergerningen ham til SG Flensburg-Handewitt, hvor han i sommeren 2017 overtog rollen som cheftræner. Efterfølgende blev det til to tyske mesterskaber i 2018 og 2019, samt to sølvmedaljer i 2020 og 2021, inden parterne skiltes i april 2023.

– I vores jagt på en ny træner har vi først og fremmest fokuseret på at få en erfaren mand på posten, hvilket er lykkedes, da Maik kommer til klubben efter mange år i den stærke tyske Bundesliga, ligesom han også har stor erfaring fra Champions League-deltagelse med Flensburg-Handewitt.

– Derudover er han som træner kendt for en offensiv, publikumsvenlig spillestil, som man også kan forvente at se i Sparekassen Danmark Arena fra den kommende sæson., siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

– Vi har tidligere haft succes med udenlandske trænere i Aalborg Håndbold og selvom Maik bliver den første tyske træner i klubben, så har han via sin tid som træner i Flensburg-Handewitt en meget skandinavisk tilgang til tingene, hvilket vi er overbeviste om vil harmonere fint med vores identitet og spillertrup, siger Jan Larsen videre.

Maik Machulla selv ser også frem til det kommende samarbejde.

– Jeg glæder mig naturligvis meget til at komme i gang i Aalborg, hvor jeg ser frem til at blive del af en af de mest fremadstormende klubber i verden, set over de seneste fem år. Der er et spændende spillermateriale at arbejde med og mit mål er, at vi sammen kan vinde flere titler til klubben og videreudvikle Aalborg Håndbold som fast inventar i toppen af europæisk klubhåndbold, siger Maik Machulla,

– I Aalborg Håndbold håber jeg at kunne bidrage med min erfaring, nye inspirationer og håndboldforståelse. Betingelserne, motivationen fra medarbejderne og spillere af høj kvalitet giver os muligheden for sammen at nå vores mål. Jeg glæder mig vanvittigt meget til at træde ind på den fantastiske hjemmebane sammen med holdet foran det forrygende hjemmepublikum, tilføjer Machulla.

Maik Machulla har underskrevet en toårig kontrakt med Aalborg Håndbold gældende fra 1. juli.

Foto: Nordlyset

HHD_8404

Fløjene flænsede SAH

Buster Juul og Kristian Bjørnsen leverede tilsammen 13 scoringer, mens Thomas Arnoldsen gjorde comeback, da Aalborg Håndbold søndag aften sejrede 35-27 i slutspillets anden kamp. Efter torsdagens skuffelse i Berlin...
HBCNantes_Aalborg_05032025_WinningTeam

Praktisk information til dagens slutspilskamp mod Skanderborg-AGF

Læs praktiske informationer til aftenens opgør i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Der er stadig billetter i salg til dagens kamp. Find dine pladser via linket. Find billetter her Har du...
HBCNantes_Aalborg_05032025_Norsten

Norsten: Vi skal vise, at vi er bedre end de seneste to kampe

Søndag aften venter slutspillets andet opgør, når Aalborg Håndbold på hjemmebane tager imod Skanderborg-AGF Håndbold. Læs optakt til kampen med målmand Fabian Norsten. Efter torsdagens skuffelse mod Füchse Berlin var...

Håndbold i verdensklasse