Mesterholdsmøde i sæsonåbningen

Sæsonen 2019/2020 bliver skudt i gang med et brag, når vi lørdag 3. august kl. 18.30 byder på mesterholdsmøde mod de tyske mestre fra SG Flensburg-Handewitt. Billetsalget til kampen åbner fredag 21. juni kl. 12.00.

Røgen fra ’The Double’ triumfen har så småt lagt sig, og forberedelserne mod den kommende sæson er allerede i fuld gang – og det bliver en sæson fyldt med spændende udfordringer og store håndboldoplevelser, når ’The Double’ skal forsvares, mens vi også skal dyste mod Europas største klubber i Champions League.

Det hele starter lørdag 3. august, når Simon Hald og de øvrige forsvarende tyske mestre fra Flensburg-Handewitt slår vejen forbi Jutlander Bank Arena til en storslået pre-season kamp mellem to nationale mesterhold.

Kampen bliver første mulighed for igen at se Mads Christiansen i Aalborg-trøjen, mens der også skal bydes velkommen til vores nye norske bagspiller, Mishels Liaba. Inden kampen vil der være lækker mad i Carlsberg Caféen, hvor vi også skal have præsenteret Aalborg Håndbold anno 2019/2020.

Skal du have fingrene i en billet til mesterholdsmødet, skal du sidde klar fra i morgen, fredag 21. juni, kl. 12.00, hvor billetterne bliver sat til salg.

Du kan dog allerede nu sikre dig din plads til kampen. Med et sæsonkort har du nemlig adgang til samtlige kampe næste sæson inklusiv pre-season kampen mod Flensburg-Handewitt. Læs mere om fordelene ved et sæsonkort og køb dit lige her.

Billetpriser Mesterholdsmøde: Aalborg Håndbold – SG Flensburg-Handewitt

Langside Midt: 120 kr.
Langside Ydre: 100 kr.
Hjørne: 90 kr.
Bag Mål Voksen: 70 kr.
Bag Mål Barn/Pensionist/Studerende: 50 kr.
 

Skærmbillede 2026-04-15 kl. 10.25.00

TÆT PÅ: Sander Sagosen

FAMILIEN SAGOSEN ELSKER AALBORG
Fans sporting 2

"Årets Aalborg Håndbold-fan 2026" skal nu kåres!

Sammen med Carlsberg skal vi nu have kåret den bedste fan. Indstil en med-fan med det samme!
Sporting3_Hoxer

Champions League-kvartfinaler fastlagt

Aalborg Håndbold indleder på udebane mod Sporting CP onsdag 29. april.

Håndbold i verdensklasse