Mishels Liaba: Jeg vil gribe chancen

Den 23-årige nordmand Mishels Liaba er ny mand i Aalborg-trøjen. Han er faldet godt til i Aalborg og ser frem mod de mange spændende udfordringer, der venter.

Vores hårdt skydende bagspiller kommer fra svensk håndbold, og han er glad for nu at være på plads i Aalborg.

– Holdet har taget godt i mod mig, og jeg har også fået et godt indtryk af byen. Så alt i alt er jeg faldet rigtig godt til i Aalborg – både på- og udenfor banen, siger Mishels Liaba.

I modsætningen til tidligere år har han oplevet, at der denne gang har været ekstra meget tryk på – noget han trives fint med.

– Der har været mere træning i opstarten, end jeg har været vant til. Der er blevet arbejdet med mere fysisk træning, mens der også har været plads til flere træningskampe, end jeg tidligere har prøvet. Det har fungeret fint, og jeg synes, opstarten har været rigtig cool.

Mishels har hidtil tørnet ud en enkelt gang i Jutlander Bank Arena, og han er imponeret over omgivelserne.

– Der er et meget professionelt set up i klubben, og der er ligeledes nogle rigtig gode mennesker omkring klubben. Det er derudover nogle fede rammer, og jeg glæder mig allerede til igen at træde ind til kamp i Jutlander Bank Arena.

Der venter en lang og udfordrende sæson med masser af interessante opgaver, og Mishels ser da også frem med spænding i kroppen.

–   Jeg forventer, at vi kæmper med i toppen af ligaen og kvalificerer os til Final4. Derudover tror jeg ligeledes, vi har en god chance for at gøre det godt i Champions League og komme videre fra gruppespillet. Personligt er jeg klar til at gribe chancen, bidrage med hårdt forsvarsspil og være med til at åbne op fra distancen i angrebet, slutter Mishels Liaba.
 

Thomas_REHH

Spændende testkampe i vente før sæsonstart

Frem mod sæsonstarten med Super Cup den 23. august pudser Aalborg Håndbold formen af, blandt andet med to testkampe mod Final4-deltagerne Füchse Berlin, samt pre-season kamp i Sparekassen Danmark Arena...
Mads Svane m troje

Aalborg Håndbold laver 3-årig aftale med Mads Svane

Den stærke playmaker skifter sommeren 2027 til Aalborg Håndbold fra ligarivalerne Bjerringbro-Silkeborg.
FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.

Håndbold i verdensklasse