Modstandere fundet til gruppespillet i EHF Champions League

Barcelona, SC Magdeburg og Industria Kielce er blandt holdene der skal besejres for at sikre en returbillet til EHF Final 4 i Køln i den kommende sæson.

Ved aftenens lodtrækning i Wien blev Aalborg Håndbolds syv modstandere til gruppespillet i den kommende sæson 2024/25 fundet ved lodtrækning – og der venter adskillige store håndboldbrag forude.

Aalborg Håndbold blev således placeret i gruppe B, sammen med blandt andet Barcelona, SC Magdeburg og Industria Kielce.

Dermed bliver der gentagelser af både semifinalen og finalen fra juni måneds Final4-stævne i Køln, hvor Aalborg Håndbold besejrede tyskerne i semifinalen, inden man led et snævert etmålsnederlag til spanierne i finalen.

Vores mange fans kan også se frem til besøg i Sparekassen Danmark Arena fra Sander Sagosen og Kolstand Håndball fra Norge, kroatiske HC Zagreb og franske HBC Nantes.

De to puljer til gruppespillet ser således ud:

Gruppe A

Orlen Wisla Plock – Polen

Veszprém HC – Ungarn

Paris Saint-Germain Handball – Frankrig

Fredericia HK – Danmark

Füchse Berlin – Tyskland

Sporting CP – Portugal

Dinamo Bucuresti – Rumænien

HC Eurofarm Pelister – Nordmakedonien

Gruppe B

Aalborg Håndbold

SC Magdeburg – Tyskland

Barça – Spanien

Industria Kielce – Polen

OTP Bank PICK Szeged – Ungarn

HBC Nantes – Frankrig

HC Zagreb – Kroatien

Kolstad Håndball – Norge

Første runde i gruppespillet i Machineseeker EHF Champions League spilles den 11./12. september 2024, mens sidste runde afvikles 4./5. marts 2025.

Nærmere information om billetsalg til kampene følger, når kampprogrammet for gruppespillet offentliggøres i august måned.

Supercup i Håndbold i Arena RandersAalborg Håndbold-SAH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold møder HØJ Elite i pokalturneringens 1/8-finale

De forsvarende pokalmestre indleder forsvaret af titlen på udebane mod HØJ Elite fra 1. division.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sønderjyske er første modstander i den nye sæson

Felix Möller forventer en tæt fight, når Bambuni Herreligaen onsdag aften skydes i gang på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold.
HHD_2979

Aalborg Håndbold genvandt Bambuni Super Cup

Efter en unødigt spændende afslutning sikrede de danske mestre sig sæsonens første trofæ, da SAH blev besejret 31-28. Mads Hoxer blev topscorer med syv fuldtræffere.

Håndbold i verdensklasse