Möller uden scoringer i svensk testsejr

Felix Möller var med, da Sverige sejrede over Brasilien i første testkamp frem mod EM-slutrunden.

I Husqvarna Garden i Jönköping spillede Sverige mandag aften første testkamp frem mod den forestående EM-slutrunde.

Modstanderen var Brasilien, der efter stillingen 14-13 ved pausen måtte se sig besejret 34-27 efter 60 minutters spil.

For Möllers vedkommende blev han sendt i aktion første gang efter 18 minutter, men den stærke stregspiller blev i kampen blot noteret for en 2-minutters udvisning, mens det ikke blev til scoringer.

På målmandsposten var Fabian Norsten oversidder, mens kollegerne Andreas Palicka og Mikael Appelgren vogtede målet.

Sverige tester atter formen mod Brasilien onsdag aften, denne gang i Partille Arena i Göteborg.

Nyhed

Antonsen ude 6-8 uger

En scanning onsdag eftermiddag afslørede, at anfører René Antonsen vil være ukampdygtig i den kommende tid. Aalborg Håndbolds anfører René Antonsen kom således uheldigt til skade mod slutningen af første...

Læs mere
Nyhed

Aalborg Håndbold trænerseminar forår 2024

Inspiration til børne- og ungdomstrænere er i fokus til forårets trænerseminar, der afholdes 20. marts i Sparekassen Danmark Arena. Aalborg Håndbold og Dansk Håndbold Nord inviterer til trænerseminar med Claus...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse