Møllgaard topper med syv DM-titler

Samtidig med, at Aalborg Håndbold sikrede sig sit syvende danske mesterskab, kunne 39-årige Henrik Møllgaard også notere sig sin syvende DM-titel.

Forsvarskrumtappen topper dermed listen over spillere – nuværende som tidligere – med flest danske mesterskaber, to med KIF Kolding og fem med Aalborg Håndbold. Som kun 21-årig vandt han sit første mesterskab i 2006 med KIF Kolding. Det gentog sig i 2009, inden han skiftede til AaB Håndbold, som navnet var dengang.

Møllgaards første nordjyske mesterskab blev vundet i 2010 – efter det fantastiske finale-drama i is-arenaen mod netop KIF Kolding. Efter et smut til Skjern Håndbold og Paris Saint-Germain (tre franske mesterskaber til Møllgaard) vendte han tilbage til Aalborg Håndbold. Det har nu resulteret i mesterskaber i 2019, 2020, 2021 og nu i 2024.

En imponerende karriere med 18 år mellem første og seneste mesterskab, og står det til Møllgaard selv, satser han på sit ottende mesterskab næste sæson.

Møllgaard må indtil videre dele førstepladsen på listen med sin tidligere holdkammerat fra KIF Kolding, venstre fløjen Boris Schnuchel, der stoppede karrieren i 2014 – også efter syv DM-titler.

Vice-anfører Møllgaard bliver på listen tæt fulgt af anfører René Antonsen, der har vundet seks danske mesterskaber med Aalborg Håndbold – i 2013, 2017, 2019, 2020, 2021 og 2024.

René Antonsen deler andenpladsen på listen med tre spillere: Bo Spellerberg, der i sine 16 sæsoner (639 kampe og 2.261 mål )- i KIF Kolding også har seks danske mesterskaber, fordelt med fire i KIF Kolding og to i KIF Kolding København, en anden Kolding-legende Hans Peter Munk-Andersen, der stoppede karrieren i 1997, og endelig med HG’eren Gert Andersen, far til den tidligere landsholdsspiller Camilla Andersen. Gert Andersen vandt seks titler frem til karrierestoppet i 1970.

Aalborg Håndbolds Buster Juul er lige i hælene på Møllgaard og René Antonsen med fem mesterskaber: 2017, 2019, 2020, 2021 og 2024.

Aalborg-Nantes

TÆT PÅ: Felix Möller

FELIX VIL VÆRE VERDENS BEDSTE
Aalborg - Sporting

"Årets Aalborg Håndbold fan 2026" - tre fans udvalgt til afstemning

Blandt mange indstillede kandidater, har en jury nu udvalgt de tre finalister, som du kan stemme om til og med mandag middag.
Final - Aalborg Håndbold vs Barça

Barca bliver modstanderen ved Final4-semifinalen

Dagens lodtrækning sendte Aalborg Håndbold op mod de spanske mestre fra Barca.

Håndbold i verdensklasse