MicrosoftTeams-image (3)

Næste opgave: Udekamp mod Århus onsdag kl. 18.30

Cheftræner Aron Kristjansson er ikke i tvivl:

– Vi skal løfte niveauet i både vores forsvars – og angrebsspil, hvis vi skal have point med hjem fra udekampen mod Århus Håndbold i morgen, onsdag. Der er i de seneste kampe scoret tre-fire mål for meget imod os pr. kamp, og i angrebet har vi brug for en kamp, hvor der er stabilitet i spillet i samtlige 60 minutter.

– Hvis det lykkes, så vinder vi også i Aarhus. Vi har primært fokus på vores egne udfordringer, men har selvfølgelig også forberedt os på hjemmeholdets styrker, siger Aron  Kristjansson.

For tre måneder siden vandt vi 27-21 over Erik Vejes tropper i Jutlander Bank Arena, og mens vi har haft en ret stabil sæson siden, har Århus Håndbold haft svingende resultater og er p.t. placeret som nummer ni med 12 point for 14 kampe, mens vi har 22 poiint for samme antal kampe.

– Århus Håndbold har et højt topniveau, og derfor er det også en af sæsonens sværeste udekampe, siger Aron Kristjansson.

For to kampe siden fik Århus Håndbold unge Emil Nielsen tilbage i målet efter et langt frravær på grund af sygdom, og holdet råder nu over to stærke keepere i ham og Jens Fredsgaard.  Minik Dahl Høegh, Sebastian Henneberg, Omar Ingi Magnusson, Anders Kragh Martinussen og Frederik Krarup udgør en stærk bagkæde og på stregen Robert Gunnarsson og Mads Kalstrup. På fløjene Fredrik Schilling, Stian Brevik og Sigvaldi Gudjonsson. Veteranen Henrik Hansen og Peter Lund binder midterforsvaret sammen.

Kampen spilles onsdag kl. 18.30 i Ceres Arena i Aarhus og dømmes af Jesper Kirkholm Madsen og Henrik Mortensen.

 

Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain Handball Foto: Henrik Hansen

Antonsen: Vi skal op på hesten igen

Lørdag eftermiddag venter næste udfordring for Aalborg Håndbold, når det på udebane gælder Ribe-Esbjerg i Herreligaen. Torsdag aften måtte Aalborg Håndbold bide i det sure æble, da det blev til...
Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain Handball Foto: Henrik Hansen

Intens herrefight endte med dukkert

I et vaskeægte topbrag, der bølgede frem og tilbage, måtte Aalborg Håndbold se sig slået af Paris Saint-Germain, der i slutfasen hentede en firemåls-føring og sejrede 32-30. I hvad der...
Parkering oversigt

Kom i god tid i aften

Grundet tidligt kamptidspunkt, samt trafik- og vejrforhold opfordrer vi alle til at komme i ekstra god tid til aftenens Champions League-opgør mod Paris Saint-Germain i Sparekassen Danmark Arena. Samtlige billetter...

Håndbold i verdensklasse