Nederlag i intenst topopgør

På trods af flot fight kampen igennem må vi se os slået 25-27 af Skjern Håndbold efter at have ført 15-12 ved pausen.

Vi kom ellers fantastisk fra start, og efter ti minutters spil var vi i front 7-2. Flot målmandsspil fra Aggefors satte gang i hurtig håndbold frem af banen, og vi holdt ved i den komfortable føring igennem første halvleg.

Gæsterne fra Skjern fik dog barberet vores forspring ned på tre mål ved pausen – ikke mindst takket være Emil Nielsen, der var kommet på mål og diskede op med flere flotte redninger.

Efter pausen kom vi rigtig skidt fra start, og tremålsføringen blev hurtigt vekslet til en etmålsføring til udeholdet. Oveni dette fik Martin Larsen sin tredje udvisning, og han måtte derfor se til fra sidelinjen resten af kampen.

Men vi gav dog langt fra op, og vi rystet anden halvlegs dårlige start af os. Tre mål på stribe af henholdsvis Hald, Ellebæk og Atlason gav os på ny føringen.

Efterfølgende fik Emil Nielsen i Skjern-buret desværre rigtig godt fat igen bag et velspillende forsvar. Kræfterne fra vores side begyndte også at slippe op, og vi havde svært ved at komme til åbne chancer.

Skjern tog derfor teten i slutminutterne, og de kunne trække sejren i land. Kampen var fyldt med intensitet, og der var masser af tryk på fra lægterne, hvilket kunne være medvirkende til, at dommerne havde flere yderst tvivlsomme kendelser – hvoraf størstedelen ikke gik vores vej.

Vi har dog ikke tænkt os at hænge i denne kamp, og vi ser i stedet frem mod de nye mål, der ligger foran os. Det starter allerede lørdag, hvor muligheden for avancement i Champions League skal holdes i live, når vi gæster RK Celje.

Til slut for dagens kamp skal lyde en kæmpe tak til de 4.310 tilskuere, der var med til at skabe en fed kulisse omkring aftenens topkamp.

MATCHFACTS:

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Tobias Ellebæk 6, Buster Juul 4, Patrick Wiesmach 4, Andreas Holst 3, Magnus Saugstrup 2, Simon Hald 2, Martin Larsen 1, Lovro Jotic 1, Arnor Atlason 1, Jesper Meinby 1.

Målscorere for Skjern Håndbold:
Bjarte Myrhol 6, Kasper Søndergaard 5, Markus Olsson 5, Anders Eggert 4, Jesper Konradsson 3, René Rasmussen 3, Tandri Konradsson 1.

Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 4 x 2 min.
Skjern Håndbold: 2 x 2 min.

Dagens dommere var Michael Søegaard og Thomas Kalisz.

Dagens tilskuertal i Jutlander Bank Arena var 4.310.
 

FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.
Afslutning 2026

Antonsen og Juul i Hall of Fame

Ved tirsdagens guld- og afskedsreception blev anfører René Antonsen og fløjspiller Buster Juul indlemmet i Aalborg Håndbolds Hall of Fame.
A handball player in a light blue jersey with the number 1 stands on the court, facing forward, with a crowd of spectators in the background.

Seks spillere nomineret til EHF Excellence Awards 2026

Hele seks Aalborg Håndbold-spillere er blandt de nominerede til årets prestigefyldte priser.

Håndbold i verdensklasse