Nederlag i semifinalen

Efter en katastrofal indledning, hvor der hverken var tempo eller et forsvar, der fungerede, kommer vi bagud 5-0.

 

I løbet af 1. halvleg fik vi kæmpet os godt tilbage i kampen. Vi fik bedre fat i både det defensive og i angrebet, hvilket gjorde, at vi kom frem til mange gode chancer, som vi udnyttede på bedste vis. Vi kunne derfor gå til pause helt lige ved stillingen 18-18.

 

Det gode spil fortsatte i starten af 2. halvleg, hvor vi spillede os til mange chancer, samtidig med at Simon Gade tog fra i målet, så vi kom foran med både to og tre mål flere gange.

 

Vi bliver desværre uskarpe i slutfasen og halter i defensiven, hvilket lukker Magdeburg tilbage i kampen, som får momentum, bringer sig foran og afgør kampen.

 

Magdeburg trak i sidste ende det længste strå, hvor vi må erkende, at vi ikke ramte dagen.

 

Vi må hurtigt ryste skuffelsen af os, så vi allerede lørdag er klar til at spille om 3. pladsen. Modstanderen bliver taberen af den efterfølgende semifinale mellem Barcelona og brasilianske Pinheiros.

 

Denne kamp spilles lørdag d. 9. oktober kl. 17.15 dansk tid.

Aalborg Håndbolds målscorere:
Kristian Bjørnsen 5, Buster Juul 5, Nikolaj Læsø 4, Jesper Nielsen 4, Felix Claar 3, Martin Larsen 2, Andreas Holst 2, Lukas Sandell 2, Sebastian Barthold 2, René Antonsen 1.

SC Magdeburgs målscorere: 
Michael Damgaard 11, Omar Ingi Magnusson 7, Tim Hornke 4, Marko Bezjak 3, Moritz Preuss 2, Magnus Saugstrup 2, Magnus Gullerud 1, Lukas Mertens 1, Kay Smits 1.

Redninger:

Simon Gade: 13/42 (31 %)

Jannick Green: 6/25 (24 %)
Mike Jensen: 2/13 (15 %)

Antal udvisninger:

Aalborg Håndbold: 5 x 2 minutter.
SC Magdeburg: 5 x 2 minutter.

Herreligaen

Nederlag i første finale

En føring på fem mål ved pausen blev desværre vekslet til nederlag for Aalborg Håndbold, da gæsterne fra GOG i de sidste sekunder sejrede 31-30 i Sparekassen Danmark Arena. I...

Læs mere
Herreligaen

Vidste du…om første DM-finale

Læs facts og vinkler på aftenens første DM-finale mellem Aalborg Håndbold og GOG. Vidste du således at…Onsdagens kamp er sæsonens syvende indbyrdes opgør mellem Aalborg Håndbold og GOG.Vi har vundet...

Læs mere
Herreligaen

Praktisk info til aftenens DM-finale mod GOG

Læs praktiske informationer til aftenens DM-finale i Sparekassen Danmark Arena. BilletterDagens kamp er udsolgt.Skulle der blive frigivet yderligere siddepladser fra sæsonkortholdere og samarbejdspartnere, vil disse omgående blive sat til salg...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse