Nederlag i sidste test

Torsdagens testkamp mod Skjern Håndbold endte med et nederlag på 28-25.

I en godt fyldt Vadumhal blev første halvleg indledt som lyn og torden med en velspillende nordjysk offensiv, samt en stærk defensiv, der fremprovokerede flere fejl hos vestjyderne.

Det gav en hurtig 3-0 føring til Stefan Madsens tropper, men gæsterne fik kontakt igen ved stillingen 8-7, inden der atter blev trukket fra og tre-måls føringen blev reetableret.

René Antonsen måtte i starten af første halvleg udgå fra banen med en skade, i hans fravær leverede Jesper Nielsen tre fine scoringer fra stregen i den resterende del af de første 30 minutter.

Han kunne dog, sammen med holdkammeraterne, ikke forhindre, at Skjern-mandskabet fik bedre og bedre fat som halvlegen skred frem, hvorfor stillingen som en naturlig følge heraf var helt lige 15-15 ved pausen.

Anden halvleg var blot få sekunder gammel da Skjern for første gang tog føringen i kampen, og i den efterfølgende fase stod vestjydernes velspillende keeper Christoffer Bonde flere gange i vejen for de aalborgensiske afslutninger.

I modsatte ende tog Mikael Aggefors dog også fra, og med tyve minutter tilbage var stillingen derfor tætte 20-19 i Skjern-favør.

Den føring blev desværre øget til hele tre mål midtvejs i halvlegen, hvor de nordjyske angreb ikke var så sammenhængende som ønsket, mens afslutningerne på mål lod noget tilbage at ønske.

I kampens slutfase pressede man på for at indhente føringen, men en 2-minutters udvisning gjorde det svært, og trods en hektisk slutspurt, hvor man kom indenfor to scoringer, stod Christoffer Bonde i Skjern-målet i vejen for comebacket, hvorfor vestjyderne kunne trække det længste strå denne aften.

Tirsdag aften er det alvor, når GOG er modstanderen i årets Super Cup i Sparekassen Vendsyssel Arena.

Billetter til den kamp, der også giver adgang til kvindernes kamp mellem Odense Håndbold og Team Esbjerg, kan du købe lige her.

 

Stillinger gennem kampen

10’ 7-5, 20’ 11-10, 30’ 15-15

40’ 19-20, 50’ 23-24, 60’ 25-28

 

Målscorere Aalborg Håndbold

Aron Pálmarsson: 6

Jesper Nielsen: 5

Felix Claar: 4

Kristian Bjørnsen: 3

Mads Hoxer: 2

Lukas Sandell: 2

René Antonsen: 1

Buster Juul: 1

Henrik Møllgaard: 1

Målscorere Skjern Håndbold

Emil Bergholt 6

Alfred Jönsson 5

Jakob Rasmussen 5

Oliver Norlyk 3

Senjamin Buric 3

Simen Pettersen 3

Eivind Tangen 2

Lasse Uth 1

2-minutters udvisninger

Aalborg Håndbold: 1

Skjern Håndbold: 3

Aalborg Håndbold på ny pointjagt søndag aften

Søndag kl. 20.00 venter et ægte efterårsbrag, når Skanderborg-AGF gæster Sparekassen Danmark Arena – en kamp som torsdagens målhelt Marinus Munk her ser frem mod. Efter torsdagens nederlag i Barcelona...

Aalborg Håndbold mødte overmagten i Barcelona

Det blev lige så svært som forventet, da cheftræner Maik Machullas mandskab torsdag aften blev slået med 35-27 i Barcelona. Marinus Munk topscorer med otte mål. Uden skadede Thomas Arnoldsen,...

Skadesstatus før aftenens Champions League-brag

Flere spillere er fortsat ukampdygtige som følge af skader, få en opdatering på spillertruppen inden aftenens opgør i Machineseeker EHF Champions League mod Barca. Således er flere medlemmer af spillertruppen...

Håndbold i verdensklasse