Nederlag på 31-26 i første testkamp

Det blev til et nederlag på 31-26 i sæsonens første testkamp, der blev spillet i det sydfynske. GOG vandt 31-26 efter 16-13 ved pausen. 

Det blev en kamp, der var præget af tunge ben hos vores spillere efter den fysiske hårde træning. Det var hjemmeholdets anden testkamp, og de havde åbenbart løbet trætheden af benene og var som sædvanligt knivskarpe i kontraerne, når vi lavede tekniske fejl – og det gjorde vi lidt for tit i løbet af de 60 minutter. 

Holdene fulgtes ad til 4-4, men derfra var GOG i front. GOG havde Lars Hald tilbage i forsvaret efter to år i fransk håndbold, og i målet stod Ole Erevik – også tilbage i dansk håndbold efter to år i Frankrig. 

Vi var uden kroaten Lovro Jotic, mens GOG var uden Gøran Johanessen. 

Vores målscorere var: Simon Hald 4, Martin Larsen 4, Tobias Ellebæk 4, Patrick Wiesmach 3, Buster Juul 3 (2), Magnus Saugstrup 2, Sebastian Barthold 2, Jesper Meinby 2, Andreas Holst 1 og Rene Antonsen 1. 

 

Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Tobias Nielsen glæder sig til første Champions League-kamp

For den unge fløjspiller bliver onsdagens kamp hans første i verdens bedste klubturnering. Se med og hør hans forventninger til opgøret.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Værd at vide om Paris Saint-Germain

Læs seneste nyt om onsdagens modstander i åbningsrunden i denne sæsons EHF Champions League.
Jubel_supercup26

Aalborg Håndbold og Oddset forlænger og udvider samarbejdet

Aalborg Håndbold og Danske Spils Oddset bygger videre på samarbejdet med en ny aftale frem til 2029.

Håndbold i verdensklasse