Nederlag på 36-34 i Esbjerg

Ribe-Esbjerg HH er ikke vores ønskemodstander. På en dag, hvor forsvarsspillet ikke fungerede, og hvor vi også manglede redninger i målet, tabte vi 36-34 til et godt fightende hjemmehold, der kæmper for en plads i slutspillet. Det var vores andet nederlag til vestjyderne i denne sæson. 

Det blev en kamp, hvor målene raslede ind i begge ender af banen – 35 mål i begge halvlege. Hjemmeholdet havde lettest ved at komme til scoringer, og vi kom bagud 6-2 efter seks minutters spil. En time out hjalp lidt. Sander Sagosen, Stefan Sigurmannsson og Martin Larsen stod for vores scoringer, og kendetegnende for hele kampen, så havde vi svært ved at få stregspillet til at fungere. 

Vi kom foran for første gang i kampen ved 16-15 efter 26 minutter og gik til pausen foran 18-17. På mål af Sander Sagosen og Martin Larsen udbyggede vi føringen til 20-17 straks i 2. halvleg, men glæden varede kort.

Esbjergenserne udlignede til 22-22. Vi fulgtes ad til 27-27 efter et kvarters spil, men derefter blev kampen på hjemmeholdets præmisser. Vi lavede et par tekniske fejl, skød i paraderne og misbrugte bl.a. et straffekast. 

I den anden ende af banen strålede Jacob Holm og Pelle Schilling, og de sikrede deres hold to meget vigtige point. 

Det var vores fjerde nederlag i 21 kampe i 888ligaen i denne sæson, og resultatet betyder, at vi er på førstepladsen tre point foran TTH Holstebro med fem kampe tilbage i grundspillet. 

Vi var uden Søren Wsetphal og småskadede Tobias Ellebæk og Buster Juul. Sidstnævnte var på banen for at skyde et enkelt straffekast. 

Næste opgave er kampen mod Mors-Thy Håndbold i Jutlander Bank Arena på lørdag 11. marts kl. 18.30.

 

Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.
09_09_2026_Aalbrog-PSG_116

Knorr foran EM-kvalifikationskampe med Tyskland

Juri Knorr er atter udtaget til det tyske landshold.

Håndbold i verdensklasse