MicrosoftTeams-image (3)

Nederlag til de tyske mestre

Efter en spændende weekend i Norge med to sejre over ØIF Arendal og Bjerringbro-Silkeborg slutter vi træningsturneringen af med et nederlag til SC Magdeburg på 29-32.

Kampen startede ellers ud meget jævnbyrdig fra de to hold, som således skiftedes til at være foran.
Vi skulle derfor helt frem til det 17. minut for at finde kampens første tomåls-føring til de tyske mestre på 13-11. Herefter tog vi time out og strammede grebet. 

Mikael Aggefors bød ind med nogle gode redninger og få minutter efter var vi pludselig foran med 15-13. Den 4-0 periode tvang SC Magdeburg ud i en time out, og de kom da også tilbage med fuld styrke og et par hurtige scoringer. 

Det tryk stod vi godt i mod. Især defensivt fik vi rigtig godt fat i slutningen af første halvleg og pressede Magdeburg til at lave fejl, som blev straffet med det samme i den anden ende. Vi kunne derfor gå til pause med en føring på tre mål til stillingen 19-16 med Felix Claar og Kristian Bjørnsen som delte topscorere med hver fire mål.

Magdeburg kom bedst fra start i 2. halvleg og efter godt fire minutter var der udlignet til 20-20.
Herefter kom endnu en periode, hvor vi blot byttede mål, men halvvejs i 2. halvleg trak Magdeburg fra og bragte sig foran 27-24 primært på et par tekniske fejl, som tvang cheftræner Stefan Madsen til at tage en time out.

Herefter havde vi svært ved at komme til chancer, og formåede ikke at komme tilbage i kampen, i en halvleg der var præget af mange tekniske fejl. SC Magdeburg kunne derfor kontrollere kampen og køre sejren hjem på 32-29.

En hektisk weekend med tre kampe er derfor forbi, og nu venter kun Skjern Håndbold i en sidste testkamp på torsdag, inden sæsonen for alvor skydes i gang. Den kamp afvikles i Vadum kl. 18.30, og billetter til den kamp kan købes i døren.

Målscorere Aalborg Håndbold:
Felix Claar 7, Mads Hoxer 5, Kristian Bjørnsen 4, Aron Pálmarsson 3, Benjamin Jakobsen 3, Sebastian Barthold 2, Lukas Sandell 2, Buster Juul 2, René Antonsen 1.

Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 3×2 minutter
SC Magdeburg: 4×2 minutter

EHF Champions League håndbold i Aalborg.

Aalborg Håndbold - Kolstad Håndbold slut 27-25

Aleks Olah og Gøran Søgaard Johannessen

Returkamp mod Kolstad onsdag

Onsdag aften er der returopgør i Machineseeker EHF Champions League mod de norske mestre fra Kolstad, et opgør som Aleks Vlah her ser frem til. Efter lørdagens skuffende 30-30 resultat...
Lemvig2

Første pointtab en realitet

Efter en energiforladt indsats på udebane mod Lemvig-Thyborøn måtte Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag nøjes med uafgjort 30-30 i Herreligaen. Lørdag eftermiddag var Lemvig-Thyborøn Håndbold næste udfordring for Aalborg Håndbold i...
BF Nordjyske Wallpaper (skin) 2560 x 1440

Black Week starter fredag på webshoppen

Fredag, lørdag og søndag er der Black Week på webshoppen, ligesom der fredag fra 9-15 er åbent i Sparekassen Danmark Arena. Her kan man købe de flotte Black Edition spillertrøjer...

Håndbold i verdensklasse