Nikolaj Jacobsen før Gorenje søndag: : Kampen skal vindes

– Vi havde en fin taktisk forberedelse til lørdagens træning. Først video og derefter træning i hallen. Alle er klar. Mads Mensah har fortsat problemer med sin overbelastede skulder, men han spiller.

Sådan lyder det fra cheftræner Nikolaj Jacobsen før søndagens Champions League-brag i Gigantium mod Gorenje Velenje fra Slovenien.

– Gorenje er et bedre sammenspillet hold i dag, end da vi vandt 30-25 dernede. Det bevises også af, at de fører den slovenske liga foran et stærkt hold som Celje, og vi er derfor forberedte på, at det bliver en svær kamp, som formentlig først finder sin afgørelse inden for de sidste 10 minutter, siger Nikolaj Jacobsen.

– Vi skal have styr på playmaker Stas Skube, der styrer angrebsspillet, og som selv går direkte mod mål – ofte efter at have sat sine direkte modspillere af med et fanastisk fodskifte. Han er desuden ofte spilleren, der fører boldene frem i deres kontraspil, hvor især højre fløjen Sostaric er hurtig. Ellers er det primært venstre backen Klemen Cehte, vi skal have styr på, siger Nikolaj Jacobsen.

Med mindst ét point er vi sikre på tredjepladsen i puljen, men det tilfredsstiller ikke cheftræneren.

– Vi skal vinde, så vi ikke er afhængige af andre resultater i puljen, siger han. Det vil være dejligt at få det på plads, så vi kan koncentrere os helt om ligaen i de næste kampe, men det bliver en svær kamp i morgen.

Kampen spilles kl. 14.15 i Gigantium, og det er fortsat muligt at købe billet på www.aalborghaandbold.dk

sje_hoxer

Sejr i premieren efter hård kamp mod Sønderjyske

Aalborg Håndbold sled med det spillemæssige mod en fysisk hårdt spillende modstander, der dog til sidst blev nedlagt med cifrene 28-32. Arnoldsen og Hoxer blev delt topscorer med syv mål...
Supercup i Håndbold i Arena RandersAalborg Håndbold-SAH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold møder HØJ Elite i pokalturneringens 1/8-finale

De forsvarende pokalmestre indleder forsvaret af titlen på udebane mod HØJ Elite fra 1. division.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sønderjyske er første modstander i den nye sæson

Felix Möller forventer en tæt fight, når Bambuni Herreligaen onsdag aften skydes i gang på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold.

Håndbold i verdensklasse