Skulderskade ikke så slem som frygtet

Skulderskade ikke så slem som frygtet. Lukas Nilsson ude i op til fire uger.

Den svenske back er mandag formiddag blevet MR-scannet i sin skulder, efter han i lørdagens kamp mod TMS Ringsted fik en hård tackling i en skudafvikling. Nilsson var i store smerter efter kampen, men der er bedring og positive nyheder. Scanningerne viser et slag på et led i skulderen og spås derfor til at være ude i op til fire uger.

Lukas Nilsson nåede at score hele 11 mål i de første 35 minutter i kampen, inden han måtte udgå. Det gav både en kåring som kampens spiller og en plads på rundens hold i Herreligaen.

Vi ønsker Lukas god bedring og hurtig tilbagevenden til håndboldbanen.

Landshold

Arnoldsen med landsholdet

Mandag formiddag har den danske landstræner udtaget første trup efter OL-guldet. Thomas Arnoldsen er med, når det danske landshold samles mandag 4. november for at spille to kampe ved EHF...

Læs mere
Nyhed

Målmaskinen Buster

Med seks mål i lørdagens liga-kamp napper Buster Juul klubbens scoringsrekord med 1.402 mål – legenden Håvard Tvedten er vippet af pinden 31-årige Buster Juul er den nye indehaver af...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse