Norge og Sverige sejrer

Fire Aalborg-spillere var i aktion torsdag aften, og alle kunne juble efter 60 minutters spil og to sejre.

I Tyskland lagde Sverige bedst fra land, og selvom Tyskland kæmpede sig godt tilbage i kampen, kunne de ikke overvinde de svenske europamestre, som vandt kampen 37-33 i Mannheim.
Både Lukas Sandell og Felix Claar kom i spil, og begge bidrog flot med henholdsvist tre og et mål.
Sverige spiller anden og sidste kamp ved denne samling på søndag, hvor de byder Danmark op til dans på hjemmebane i Gøteborg. Begge kampe er en del af EHF Euro Cup, hvor også Spanien deltager. Turneringen er uden betydning, da alle deltagende hold allerede er kvalificeret til EM i 2024.

På hjemmebane i Larvik mødte vores norske naboer Slovakiet i deres første kvalifikationskamp forud for EM 2024. Norge viste muskler og sejrede sikkert 38-26 efter en pauseføring på 19-11. Vores hurtige venstrefløj, Sebastian Barthold, var flyvende og blev topscorer i kampen med ni scoringer. Der blev også spilletid til højrefløjen, Kristian Bjørnsen, som bidrog med tre mål.
Norges næste aktion i EM-kvalifikationen er på søndag, hvor de på udebane møder Finland. En kamp som nordmændene på forhånd er favoritter til at tage sejren i.

Herreligaen

Nederlag til Fredericia HK

En kollektiv offday i begge ender af banen kostede onsdag aften dyrt, da gæsterne fra Fredericia HK vandt i Sparekassen Danmark Arena med 26-33. Patrick Helland Anderson topscorer med ni...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse