Norsten og Möller bidrog til ny svensk sejr

Fabian Norsten og Felix Möller kom begge i aktion, da Sverige for anden kamp i træk besejrede Brasilien.

Onsdag aften fortsatte det svenske landshold med at pudse formen af frem mod EM-slutrunden, da man for anden gang på tre dage mødte Brasilien i en testkamp.

Opgøret blev denne gang afviklet i Partille Arena i Göteborg, hvor 4.014 tilskuere støttede svenskerne.

Efter godt 20 minutter blev Felix Möller første gang sendt i aktion. Stregspilleren kvitterede syv minutter senere med sin første og eneste scoring i kampen, der samtidig blev den sidste i halvlegen der endte med svensk føring på 17-11.

Kort inde i anden halvleg blev Fabian Norsten sendt på mål, hvorfra han kunne se holdkammeraterne køre sejren i hus på samlet 33-24.

Opgøret var Sveriges sidste, inden man lørdag 17. januar åbner EM-slutrunden mod Holland. Det sker i Malmö Arena i Malmö, hvor svenskerne har hjemmebane i det indledende gruppespil.

Landshold

Syv mand på landsholdsopgaver

Flere spillere skal i aktion for deres respektive landshold i denne uge, få hele overblikket her. På det danske landshold er Mads Hoxer, Marinus Munk og Simon Hald alle udtaget...

Læs mere
Herreligaen

Sejr i hektisk lokalopgør

Aalborg Håndbold trak søndag aften det længste strå, da man i Slaget om Nordjylland besejrede Mors-Thy Håndbold med 28-32 på udebane. Sander Sagosen topscorer med seks mål. Efter onsdagens nederlag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse