Norsten og Möller bidrog til ny svensk sejr

Fabian Norsten og Felix Möller kom begge i aktion, da Sverige for anden kamp i træk besejrede Brasilien.

Onsdag aften fortsatte det svenske landshold med at pudse formen af frem mod EM-slutrunden, da man for anden gang på tre dage mødte Brasilien i en testkamp.

Opgøret blev denne gang afviklet i Partille Arena i Göteborg, hvor 4.014 tilskuere støttede svenskerne.

Efter godt 20 minutter blev Felix Möller første gang sendt i aktion. Stregspilleren kvitterede syv minutter senere med sin første og eneste scoring i kampen, der samtidig blev den sidste i halvlegen der endte med svensk føring på 17-11.

Kort inde i anden halvleg blev Fabian Norsten sendt på mål, hvorfra han kunne se holdkammeraterne køre sejren i hus på samlet 33-24.

Opgøret var Sveriges sidste, inden man lørdag 17. januar åbner EM-slutrunden mod Holland. Det sker i Malmö Arena i Malmö, hvor svenskerne har hjemmebane i det indledende gruppespil.

Landshold

Møllgaard foran sidste landskamp

Lørdag aften venter landskamp nummer 230 for Henrik Møllgaard, den sidste i en glorværdig landsholdskarriere. I denne artikel ser vi tilbage på "Mølles" foreløbige karriere. Henrik Møllgaard har grund til...

Læs mere
Nyhed

Arnoldsen i top på to fronter

Efter puljespillet i Machineseeker EHF Champions League gør vi status inden de kommende kvartfinaler. Thomas Arnoldsen spillede kun 12 af Aalborg Håndbolds 14 kampe i gruppespillet i Champions League (CL),...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse